United States or Singapore ? Vote for the TOP Country of the Week !
»Men, Herregud, han fik jo ikke Fred for dem!« råbte jeg ude af mig selv. Men jeg stod hele Tiden og var bange for at blive udvist, og jeg råbte aldeles ikke med synderlig Kraft; jeg skalv blot over hele Legemet af Ophidselse. Værten vendte sig om mod mig. »Nej, hør på den! Hvad Fan skiller det Dem? Hold De bare Flabben på Dem ganske igen, De, og gør som jeg siger; det vil De have bedst af.«
NILS LYKKE. Jeg takker eder. NILS LYKKE. Ja, fru Inger, det er grev Sture. Det hviler i eders hånd, hvorvidt vi inden et år skal velsigne dette møde eller ej. NILS STENSSØN. I min hånd? O, byd mig, hvad jeg skal gøre! Tro mig, jeg har både mod og vilje Det er nogen, som vil her ind. Hvad skal dette sige? BØNDER OG HUSKARLE. Hil være fru Inger Gyldenløve!
Jeg vender mig bort, forat han ikke skal se, at jeg ingen Vest har på, når jeg åbner Frakken og tager Manuskriptet op af Lommen. »Det er bare en liden Karakteristik af Correggio,« siger jeg, »men den er vel ikke skrevet slig, desværre, at . . . .« Han tager Papirerne ud af min Hånd og begynder at blade i dem. Han vender sit Ansigt mod mig.
Dette gjorde det atter af med mit Mod, jeg blev skamfuld og så bort mod Vinduet. Jeg var alligevel så altfor ynkelig der, jeg sad, jeg måtte blot ikke prøve at indbilde mig noget. Det havde været en anden Sag, hvis jeg havde truffet hende dengang, da jeg endnu så ud som et Menneske, i mine Velmagtsdage, da jeg havde lidt at redde mig med. Og jeg følte mig meget nedslagen tilmode.
Lidt efter ulte det endnu engang og saa endelig for tredie gang. Næppe var den sidste dybe tone forsvundet i kulingen, saa svaret det ensteds langt nede i læ. Der kunde ingenting sees; men tre lange gjennemtrængende hvin arbeidet sig op mod veiret ganske tydelig.
De brugte før et billed, som har vakt mig til klar forstand på Deres "flugt fra jord". De ligned Dem med falken, der må stævne mod vinden, dersom den skal højden nå; jeg var det vift, der bar Dem mod det blå, foruden mig var magtløs Deres evne. Hvor jammerligt! Hvor småt i et og alt, ja latterligt, som selv til slut De aned!
Dit hjerteblod! Nu råber livets guder sit afskedsord til dig og Catilina! Hun strækker sine hænder bønligt mod ham. Hun beder for sit liv. Han hører intet. Han støder til! Der faldt hun i sit blod. CATILINA. Nu er jeg fri. Snart er jeg intet mere. Alt sænker sig min sjæl i glemsels tåger; jeg skimter og jeg hører kun forvirret som under stride vande.
Med et brændende Ønske om at forlænge disse dyrebare og dog saa vemodige Minutter traadte hun ind i en Port, som for at søge Ly mod Regnen Pludselig fo’r der en Idé igennem hendes Hoved. Hun saa hen paa Boris og begyndte med Skaftet af sin Paraply at banke paa Døren, som en Dame, der ved, at hun bliver ventet og ikke vil ringe.
Hvad kræves? Ej andet, end en mand med mod og fasthed, som går i spidsen NOGLE. Nævn os slig en mand! LENTULUS. Og hvis jeg nævner ham, og han står frem, vil I så kåre ham til eders fører? NOGLE. Ja, vi vil kåre ham! ANDRE. Ja, ja; det vil vi! STATILIUS. Så nævn ham, ven! LENTULUS. Hvad om det var mig selv? GABINIUS. Dig selv? COEPARIUS. Du, Lentulus ! Du vil os føre? LENTULUS. Jeg vil.
Satanta, der som diplomat ikke stod tilbake for nogen, svarte, at det hele var en spøk, og at hans unge krigere bare hadde villet stille Bills mod paa prøve. Han gav ordre til at den hvite mand skulde faa vaabnene sine tilbake, og efterat ha raadført sig med de andre høvdingene spurte han, om Bill vilde hente kvæget til dem.
Dagens Ord
Andre Ser