United States or Gambia ? Vote for the TOP Country of the Week !


GUNNAR. Ilde, Hjørdis; dette her fra igår, det vil ikke ret glide ned; det ligger og tynger mig for hjertekulen. HJØRDIS. Gør som jeg; tag dig til at virke noget. GUNNAR. Det jeg vel. GUNNAR. Hvad gør du der? GUNNAR. En buesnor af dit eget hår! Der avles stordåd med hver time nuomstunder; du vog min fosterbroder, og jeg har bundet denne her siden daggry. GUNNAR. Hjørdis, Hjørdis!

MARGIT. Vel sandt, det kan tydes mange sæt; men jeg tror nu den retteste mening er: kirken kan ej skille to, som har hinanden kær. GUDMUND. Ja, jeg mener MARGIT. Sig frem! GUDMUND. Nu vel. Du kunde gøre mig rig og fro GUDMUND. Hør mig; jeg vil dig fortro Vent; jeg tale et ord med dig. Både Signe og jeg fra Solhaug. Knut Gæsling har jo vist sig som min ven; han hjælper mig nok.

Kun det , og intet videre? Kongemoder, sagde han. Og hvorfor ikke? Har ikke min slægt før mig rådet som konger, om de end ikke bar kongenavnet? Har ikke min søn den samme adkomst til Sture-slægtens rettigheder, som den anden? I Guds øjne har han det, sandt der ellers er retfærd i himlen. Og disse rettigheder har jeg i angstens stund fraskrevet ham.

Jeg vil forlange noget for dig, et eller andet. Det skal være den fattige opfinders eneste løn. Å du snille, snille far! , synes De ikke ganske bra' om det, til en forandring, at sidde ved et godt besat bord i en lykkelig familjekreds? HJALMAR. Ja, disse timer ved bordet sætter jeg virkelig pris . GREGERS. Jeg, for min del, trives ikke i sumpluft. RELLING. Sumpluft?

Allerede førend han fik svare, angred jeg imidlertid at have krævet ham, jeg blev flau og ham ikke i Øjnene; da i det samme en Dame kom forbi, trådte jeg hurtigt tilbage, forat lade hende passere, og benytted Anledningen til at min Vej. Hvor skulde jeg nu gøre af mig, mens jeg vented?

HJØRDIS. Hvis er, da vil du ikke nægite at give Kåre i min husbonds vold. ØRNULF. Det gjøres ikke behov. GUNNAR. Der er nu fred og forlig mellem os. Forlig? Nu ja, jeg ved du er en klog mand, Gunnar! Kåre har truffet mandstærke venner, og skønner jeg nok det tyktes dig tryggest GUNNAR. Det nytter lidet at ægge mig med hånord! Godt og vel; har du tilsagt ham fred, løftet holdes.

Den anden ende blev anbragt direkte i «Styggen»s vandtanke, og ret som det var begyndte en væske at rinde. Dick lurte lidt paa dette, indtil det gik op for ham hvad det var; men da grebes hans skotske sjæl af en næsten hellig gysen: «Forlade min synd, det er jo den rene uforfalskede Highland wisky vi fylder paa tanken

Derfor gir jeg Dem det ord som mine papirer sier at jeg skal si. Ordet erGiv “.“ Hverken Dale eller Sir Ralph sa noget paa en stund. Men saa satte Sir Ralph i at le. „Paa min ære, det ordet sier ikke stort! Men vi maa naturligvis ha de øvrige ord ogsaa for at faa sætningen utfyldt.“

Dersom jeg var fejg, havde jeg skreget til mig selv: hold inde, mens du endnu har en slump salighed i behold for din sjæl! Fy! Var det, fordi jeg handled ilde med din søn? Men den anden, er ikke også han din søn? Og han er min tillige; mærk dig det! De har øjnene med mig, hvor jeg står og går. Jeg vil have fred i mit hus! Hvorfor?

Pigen boed i Køkkenet, hvor hun også sov om Natten. Jeg nærmed mig med megen Modvilje Døren og banked ; ingen svared, dog hørte jeg Stemmer indenfor. Manden sagde ikke et Ord, da jeg trådte ind, besvared ikke engang min Hilsen; han blot ligegyldigt mig, som om jeg ikke vedkom ham.