United States or Greenland ? Vote for the TOP Country of the Week !
HEDVIG. Om morgenen er det jo lyst; og da er der jo ikke noget videre at være ræd for. GREGERS. Og den vildanden, som De holder så inderlig af, den vilde Deres far vri' halsen om på. HEDVIG. Nej, han sa', det var bedst for ham, om han gjorde det; men han vilde spare den for min skyld; og det var da snilt af far. Men om nu De frivillig offred vildanden for hans skyld? Vildanden!
Han stod en Stund urørlig. »Hvor bor De henne?« spurgte han. Jeg nævnte af gammel Vane og uden at tænke over det min gamle Adresse, det lille Kvistrum, som jeg havde forladt. Han stod igen en Stund. »Har jeg gjort noget galt?« spurgte jeg angst. »Nej, langtifra!« svared han. »Men De burde vel gå hjem nu, det er koldt at ligge her.« »Ja, det er sandt, det er lidt køligt, kender jeg.«
Jeg opgav Forsøget, tænkte at råbe efter ham, men turde ikke, og da jeg endelig alligevel tog Mod til mig og råbte, en Gang, to Gange, var han allerede forlangt borte, min Stemme var bleven for svag. Jeg stod tilbage på Fortouget og så efter ham, jeg græd ganske stille. Jeg har aldrig set på Magen! sagde jeg til mig selv; han gav mig ti Kroner!
Min stilling er vanskelig, Nils Lykke! NILS LYKKE. Det fatter jeg tilfulde. Både herremændene og almuen her i Norge mener jo at have et gammelt krav på eder, et krav, som man siger, at I kun halvvejs har gjort fyldest. FRU INGER. Tillad, herr rigsråd, for min færd står jeg ingen til regnskab uden Gud og mig selv. Hvis det derfor behager eder, så lader I mig vide, hvad der fører eder hid.
Hvisked saa til Mary Ann: «Skynd dig, Kjære, hvad du kan! Baaden ligger alt paa Vandet. Før vi række Kirkelandet kunde det alt sammen ringe.» Derpaa vendt til mig: «Min Ven, følg os eller bliv igjen. Men for Os Vi maae afsted. Thi fra Herrens Huus histover, hvorfra Kaldelsen nys lød, altid vi tilbagebringe til vor syge Sorg, der sover i Naturens milde Skjød, himmelsk og balsamisk Fred.»
Dette gjorde mig end mer fortvivlet, jeg havde så sikkert håbet, at det var langt over Middag, og før fire nytted det ikke at soge efter Redaktøren. Min Føljetons Skæbne fyldte mig med mørke Anelser; jo mer jeg tænkte på den, desto urimeligere forekom det mig, at jeg kunde have skrevet noget brugbart sådan pludseligt, næsten i Søvne, med Hjærnen fuld af Feber og Drømme.
Å Krist, hvilken rigdom uden ende! Om dagen kan du ride dig i lunden sval, at vejde den vilde rå; om natten kan du sove i fruersal på silkebolsterne blå. SIGNE. Hvad siger du? Gå; smyk dig som bedst. Min lykke, den du så lydt monne prise, kunde times dig selv. SIGNE. Hvad mener du vel? SIGNE. En bejler? Til hvem? MARGIT. Til dig. Å, da er han kommen på den urette vej.
Såsnart Dagny, din hustru, havde båret bud om Kåre bonde, så tog jeg min hest og red til mine grander for at søge hjælp mod ham. Nu?
Jeg gik i største Hast nedad Pilestrædet, hvor jeg vidste om en Pantelåner i anden Etage; jeg havde forøvrigt aldrig været hos ham før. Da jeg kom ind i Porten, trak jeg skyndsomt min Vest af, rulled den sammen og stak den under Armen; derpå gik jeg opad Trappen og banked på til Sjappen. Jeg bukked og kasted Vesten på Disken. »Halvanden Krone,« sagde Manden.
Jeg vil betale denne æresgæld ; ha-ha-ha, det skal kaldes en æresgæld! Men nok om det. Jeg vil betale alt, med fem procent renter. GINA. Men, snille Ekdal, det har vi, ved gud, ikke penger til. HJALMAR. Vil De sige Deres forlovede, at jeg arbejder ufortrødent på min opfindelse.
Dagens Ord
Andre Ser