United States or Tunisia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men mit Navn, mit Navn, mit eget, «Johnny Johnson!» saadan skreget som naar Glas mod Glas man skjærer, hastig mig tilbagekalder. Op jeg springer ved min Fod segner blegnet Hertuginden.. Blegnet? Nei besvimet.. Kinden farvet var med Sminkens Blod.
«Uf janei piker De ja vet De, hvad min hadde gjort her om dagen » De hadde vel ogsaa gaat som unge piker og længtet efter kjærlighet sin kjærlighet.
Så stærk var han igår da han tog Thorolfs lig på ryggen; så stærk var han, mens de grov på haugen; men da de alle var lagt derinde, og jord og stene kastet over, da tog sorgen ham; da var det som han sluknede. SIGURD. Såsnart uvejret stilner af og jeg får endt min handel med Gunnar herse. DAGNY. Og så vil du købe land og bygge dig en gård og aldrig fare i leding mere?
Mændene vil skille dem; jeg kender Gunnar! SIGURD OG DAGNY. Hvad er det? EN STEMME BLANDT MÆNGDEN. Thorolf faldt! SIGURD. Thorolf! Ha, slip! DAGNY. Min broder! O, min broder! GUNNAR. Nu er det gjort. Egil er hævnet! SIGURD. Vel dig, ifald du ikke har været for rap på hånden. GUNNAR. Kan hænde, kan hænde; men Egil, Egil, min fagre gut!
Jeg vilde blot give den lille Pige derhenne min Vest . . . . til hendes Fader . . . . Det behøver De ikke at stå og le ad. Jeg kunde bare gå hjem og tage en anden på.« »Ingen Opstyr på Gaden!« siger Konstablen. »Såh, marsch!« Og han puffer mig afsted. »Er dette Demses Papirer?« råbte han efter mig. Ja, Død og Pine, min Avisartikel, mange vigtige Skrifter!
Det mål, jeg satte mig, er uopnåeligt; det hele var en flygtig ungdomsdrøm. FURIA. Nu skuffer du dig selv, min Catilina! Du kredser endnu om det ene formål; din sjæl er stor, en Romer-hersker værdig, og du har venner . Ah, hvi nøler du? Jeg skal ? Hvad mener du ? Med borgerblod ? FURIA. Er du en mand, og har ej kvindemod? Har du forglemt hin raske Romerinde, der søgte tronen over fader-liget?
Jeg standsed ikke, gjorde ikke et Sekunds Ophold; men Portens hele ejendommelige Udstyr trængte øjeblikkelig ind i min Bevidsthed, hver Ubetydelighed ved Dørene, Dekorationerne, Brolægningen stod klart for mit indre Blik, idet jeg sprang opad Trapperne. Jeg ringte heftigt på i anden Etage. Hvorfor skulde jeg netop standse i anden Etage?
Endnu iaftes sagde jeg til min moder: "for at kunne leve må jeg bevare min stolthed". Hvad er da min stolthed? Er det at vide mine landsmænd fri, eller min slægt hædret over lande og riger? O, nej; nej! Min kærlighed er min stolthed. Den lille hund er stolt, når den tør sidde ved sin herres fødder og snappe brødsmuler af hans hånd.
O det er somom en stille lummer Regn faldt i mit Hjerte, somom Knuden af min Smerte, Dryppestenen af min Vee, Sorgkrystallen i mit Sind, opløst i Velsignelse, ud i denne Graad maa trille over hele vide Jorden, hyllende dens Bjerge ind i en skabningssvanger Sky, i sit lunkne Mulms Neddignen svangrende den med Velsignen, til en frydfuld, skyldløs Vorden svangrende dens Dyb paany.
MARGIT. At jeg var huldren, som sidder i lien derinde. Hvor skulde jeg listigt min trolddom spinde! Tro mig ! GUDMUND. Hvad fattes dig, Margit? Svar! Klage og kvæde både nætter og dage! GUDMUND. Margit! Margit! GUDMUND. Du er syg! Å, lad mig le! Lad mig le! Det gør mig så godt. GUDMUND. Jeg kan se, du har endnu det samme ustyrlige sind, som fordum Og hvad er det vel mere?
Dagens Ord
Andre Ser