United States or Brazil ? Vote for the TOP Country of the Week !
Den fyr er jo en daglig gæst herude, er rig og ugift, fører jer omkring; kort sagt, min elskte, der er tusend ting, som ej kan andet os end ondt bebude. O det var synd; her var så godt idag. Ja slip ej lykken for en rodløs grille; vent i det længste før du toner flag. ANNA. Gud! Frøken Skære ser på os; ti stille! Der går han til sin ungdoms nederlag. Nå, står man her og grunder på et digt?
Min moder er god; alle mennesker er gode; jeg bærer ikke længere nag til nogen, undtagen én. NILS LYKKE. Undtagen én? ELINE. Ak, det er en sørgelig fortelling. Jeg havde en søster NILS LYKKE. Lucia? ELINE. Kendte du Lucia? NILS LYKKE. Nej, nej; jeg har kun hørt hende nævne. ELINE. Også hun gav sit hjerte til en ridder. Han bedrog hende; nu er hun i himlen. NILS LYKKE. Og du ?
Jeg er saa grænsesløst glad i dig jeg, ser du » Han bøiet sig forover i graat. Og hun drog ham ind til sig: «Helge. Gutten min kjære kjære gutten min » Han løftet hodet og skjøv hende lempelig fra sig: «Jenny den gangen i Rom jeg kunde tat dig. Du vilde blit min helt ut. Du var villig nok der var ikke tvil i din sjæl om at det var lykken, at vi to levet sammen.
Sir Ralph vilde øieblikkelig springe ut til ham, men stanset, og spurte Longley om han trodde det kunde være nogen risiko ved at gaa der. „Nei, jeg tror ikke paa teorien om vulkanen,“ svarte han, „og haaber snart at vise Dem hvorfor.“ Sir Ralph smilte litt usikkert. „Naa ja, hvis De har en anden forklaring som ikke har noget med vulkan at gjøre, saa har De min oprigtige beundring.
Did flygter vi og vier ind vort liv til landlig syssel og til fredsom glæde; der skal opmuntre dig en kærlig viv; med kys hun skal enhver din kummer sprede. Men hvorfor blegner du? Du knuger vildt min hånd, og selsomt flammer dine blikke CATILINA. Ve mig, Aurelia; din fryd er spildt; didhen at føre dig formår jeg ikke. Det kan jeg aldrig mer! AURELIA. Du skrækker mig!
Thi hvorledes kunde vel just i dette Nu min Sjel, da kun Synet skulde skifte, ei forgaae med Taagers Hast under Spil af Morgenvinde sin Fornøielse forgifte ved at lade det forsvinde, som om Sæbeboble brast?
Mine sønner tog hun; men hun gav min tunge evnen til i kvæder ud min sorg at sjunge. På min mund hun lagde sangens fagre gave; lydt da lad den klinge, selv ved sønners grave! Hil jer, sønner gæve! Hil jer, der I rider! Gudegaven læger verdens ve og kvider! Se så, nu er Ørnulf stærk og sund igen. DAGNY. Priset være de høje i himlen, som skænkte mig så godt et råd! SIGURD. Nej, jeg har liden lyst.
Tanken på Aftenens Æventyr overvælded mig, gjorde mig næsten forstyrret. Hvad om hun nu ikke mødte op Tirsdag! Hvad om hun begyndte at tænke over, fatte Mistanke! . . . . Fatte Mistanke til hvad? . . . . Min Tanke blev med ét spillevende og begyndte at tumle med Pengene. Jeg blev angst, dødelig forfærdet over mig selv.
Havde jeg vidst, at du fredløs fór alt over strande så vide, tro mig, da var det min kæreste dag, da du tyed ind under Solhaugs tag, da var det for visst min gladeste fest, når den fredløse meldte sig her som gæst. GUDMUND. Du siger ! Hvad skal jeg tænke og tro? GUDMUND. Men det, som du nys ? MARGIT. Agt ikke derpå. Hør mig, så vil du det hele forstå.
Der turde snart komme en lejlighed NILS LYKKE. I truer mig, fru Inger? Jeg har rakt eder min hånd til forlig. I vægrer eder ved at modtage den. Der er da altså frå nu af åben ufred imellem os? FRU INGER. Jeg vidste ikke, at det fordum havde været anderledes. NILS LYKKE. Fra eders side, kan hænde.
Dagens Ord
Andre Ser