United States or Norfolk Island ? Vote for the TOP Country of the Week !
Det skulde Gud vide, at jeg gjorde! Men Konen forstod det fremdeles ikke. Jeg greb til andre Midler, talte skarpt og frabad mig mig Vrøvl. Havde det aldrig hændt, at nogen anden havde betalt hende i Forskud på lignende Måde? spurgte jeg. Jeg mente naturligvis Folk, som havde god Råd, for Eksempel nogen af Konsulerne? Aldrig?
Skal jeg ikke ta' fløjten til dig, far? Jeg skal visst arbejde så længe mine kræfter strækker til GINA. Men, kære snille Ekdal, det var da ikke så, jeg mente. HEDVIG. Far, skal jeg ikke sætte ind en flaske øl? HJALMAR. Nej aldeles ikke. Der behøves ingen ting for mig. Var det øl, du talte om? Ja, far; dejlig friskt øl. HJALMAR. Nå, når du endelig vil, så kan du jo gerne sætte ind en flaske.
Og du du blev bjørnens bane! SIGURD. Det blev jeg. I buret var mørkt, som under ravnens vinger; Hjørdis mente det var Gunnar, som sad hos hende, hed var hun af mjøden, hun drog en ring af sin arm og gav mig; det er den , du nu bærer. Og du blev natten over i buret hos Hjørdis? SIGURD. Mit sværd lå draget mellem os.
Gå på, vilde jeg, gå lige på! Det var ikke bare på Frastand, jeg havde det med at gå på; det var ikke min Art og Beskaffenhed af Menneske. Jeg gjorde i at være Karl for min Hat og ikke slåes flad af en Rynke i Panden. Nej-nej, san, jeg havde endnu aldrig gået med uforrettet Sag fra en sådan Affære . . . . Og jeg gik på. »Nej . . . . nej, men . . . .?« Jo, mente jeg, det var Meningen det!
„Det maa være et fremskridt,“ mente Sir Ralph. „Istedenfor de tynde aeroplaner av træ og staaltraad har dere solide konstruktioner av metal. Udmerket!“ „Læg nu merke til bæreflaterne,“ fortsatte Dale. „De ser at de likesom alle andre aeroplanvinger er buet. Her efterligner vi en fuglevinge, og opnaar saaledes at utnytte lufttrykket paa bedste maate idet vi stiger.
„Har nu virkelig denne kjeltring av en opvarter alle disse oplysninger angaaende „nøklerne“? Er De viss paa det?“ spurte Dale. „Ja, alt hvad jeg har fortalt her, finder han i de stjaalne papirer.“ „Men han har altsaa ikke den originale ring. Det er jo en trøst,“ mente Longley. „Ganske vist,“ svarte Sir Ralph, „men kopien er aldeles lik originalen; jeg har nøie undersøkt dem begge.“
Nogen av mændene syntes ogsaa dette gik for vidt. For det første maatte man betale 50 cents adgang til „County-fairen“ hver dag og siden maatte de næsten arbeide sig ihjel, mente de. Der var mellem 30 a 40 mænd, kvinder og ungdom som arbeidet hver dag, saaledes betaltes der ut av menighetsfolkets lomme op til $20 hver dag i indtrædelsesavgift, mente nogen av mændene.
„Jo, hvorfor kan jeg ikke ta begge gutterne mine med mig istedenfor at la dem bli hjemme i ferierne?“ Longley mente det nok kunde være en morsom plan; men de maatte jo huske paa Schultz og hans komplot, som nok ikke vilde vike tilbake for noget, naar det gjaldt at vinde paa dem. Saa de burde vel være litt forsigtige. Det var jo en risiko ved at ta gutterne med.
Vi skal nok naa dem igjen; la os først snakke med kapteinen paa damperen.“ „Udmerket idé,“ mente Sir Ralph.
Han rejste sig. Den anden Kortspiller rejste sig også. »Nej, jeg mente ikke dig. Og ikke dig heller,« svared Værtinden de to. »Gælder det på, så skal jeg nok vise, hvem jeg mener. Hvis det gælder på. Har jeg tænkt! Det skal vise sig, hvem det er . . . .«
Dagens Ord
Andre Ser