United States or Ethiopia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Det mente jeg dengang, og det mener jeg den dag i dag.» «Det mente du slet ikke. Du mente det samme som jeg, at der skulde klemmes ud af finnen hver penny vi kunde faa til at reparere «Styggen» for.
MARGIT. Vel sandt, det kan tydes på mange sæt; men jeg tror nu den retteste mening er: kirken kan ej skille to, som har hinanden kær. GUDMUND. Ja, jeg mener MARGIT. Sig frem! GUDMUND. Nu vel. Du kunde gøre mig så rig og så fro GUDMUND. Hør mig; jeg vil dig fortro Vent; jeg må tale et ord med dig. Både Signe og jeg må fra Solhaug. Knut Gæsling har jo vist sig som min ven; han hjælper mig nok.
Han rejste sig. Den anden Kortspiller rejste sig også. »Nej, jeg mente ikke dig. Og ikke dig heller,« svared Værtinden de to. »Gælder det på, så skal jeg nok vise, hvem jeg mener. Hvis det gælder på. Har jeg tænkt! Det skal vise sig, hvem det er . . . .«
Jenny vendte sit hvite ansigt imot ham. Hun hadde lænet sig op mot en søile stod der og smilte sykt i maaneskinnet: «Hvordan skulde jeg kunne gjøre denne store ondskap og synde imot gud .» «Mener du, fordi du ikke elsker mig? Jamen jeg sier dig jo, det gjør ikke noget. For jeg vet, at min kjærlighet er slik beskaffen, at du kommer til det, bare du har levet gjemt inde i den en tid .»
Jeg mener, kan nogen slippe usét bort fra Østråt, når borgeporten holdes lukket? FINN. Ja, det véd jeg ikke. Der tales rigtignok om løngange nedenunder i kælderne; men der er nok ingen, som kender dem, uden fru Inger selv; ja og så kanske jomfru Eline. JENS BJELKE. Så, for djævelen! NILS LYKKE. Det er godt. Du kan gå. FINN. Vel.
LENTULUS. Forklar, hvad mener du? CATILINA. Jeg træder af; du fører hæren i mit sted Det vil du? CATILINA. Jeg vil. Men vær på alting forberedt; thi vid, vort forehavende er røbet; senatet kender alle vore anslag; dets hær omringer os LENTULUS. Hvad siger du? CATILINA. Nu vil jeg kalde vore venner sammen. Kom med, og stil dig frem som deres fører; jeg takker af. Nej, vent dog, Catilina!
Men så kom den rigtige kritik, forfattet af de rigtige kritikere. Hvorledes blev man i hin tid, jeg mener i årene fra 1850 til omkring 1860, en rigtig literatur-kritiker, og navnlig dramatisk kritiker i Kristiania?
FALK. Herr pastor, hjælp den unge troens kæmpe, før de får frøken Anna stemt imod ham. FALK. Å nej, herr pastor, døm dog ej for ilsomt. Jeg tør forsikre Dem med hånd og mund, hans kald er meget stort og ubestrideligt Ja, er han sikret noget visst pålideligt for året, da er det en anden sag. De stiller foran, hvad jeg sætter bag; jeg mener kaldet , trangen , ikke gagen .
Den, jeg vil vælge, må ikke finde sig i at sidde i ringe kår; ingen hæder må tykkes hende så høj, at hun jo higer efter den; i viking må hun villig følge mig; hærklæder må hun bære; hun må ægge mig til strid og ikke blinke med øjnene, der sværdene lyner; thi er hun ræd av sind, da times mig liden hæder". Ej sandt, så talte Sigurd? Det gjorde han men Ha, du mener at ?
«Det tror jeg ikke, du mener.» Hun smilte bare. «Ikke altid,» sa Gunnar. «Det er vel ikke nogen, som mener det samme altid » «Jo altid naar man er ædru. Som du sa inat, man er sommetider ikke ædru, selv om man ingenting har drukket .» «Nu naar jeg engang imellem føler mig ædru .» Hun brøt av og tidde. «Du vet det samme som jeg vet. Du har visst det altid.
Dagens Ord
Andre Ser