United States or Tokelau ? Vote for the TOP Country of the Week !


Mange mumler CATILINA. Hvad mumler de? CETHEGUS. At du er ej ganske foruden del i denne mørke sag. CATILINA. Det tror man om mig? LENTULUS. Hm, løber rygtet. Nu ja, for os, for dine gode venner, kan sligt jo være, som det være vil; men folket, Catilina, dømmer strengere. Og er hun død? CETHEGUS. Det er hun uden tvil. En times ophold i forbrydergraven er mer end nok

Men den svandt i næste Blik snelt som Smedens Funker funkle, slagne ifra Malmen rød ud i Nattens mørke Skjød; og saa hilste han igjen venligt paa hver gammel Ven venligt nok, dog saa omtrent som en Løve eller klog alvorsfuld Newfoundlandsdogg vilde murre, naar dens bløde Pelts en Megetvelbekjendt i det varme Solskin klø'de.

Staa rolige her hos mig nu,“ sa Sir Ralph til gutterne. „Dale og Longley vil ha sin fulde hyre med at faa aeroplanet ned i mørke.“ Farten sagtnet. Pludselig saa de lyskasteren forandre plads og bevæge sig til høire for dem. Sir Ralph forklarte at Dale styrte til venstre for at kunne gjøre en halvcirkel og lande paa den aapne slette bak fabrikken. Lyskasteren straalte klarere og klarere.

Dette gjorde mig end mer fortvivlet, jeg havde sikkert håbet, at det var langt over Middag, og før fire nytted det ikke at soge efter Redaktøren. Min Føljetons Skæbne fyldte mig med mørke Anelser; jo mer jeg tænkte den, desto urimeligere forekom det mig, at jeg kunde have skrevet noget brugbart sådan pludseligt, næsten i Søvne, med Hjærnen fuld af Feber og Drømme.

Det Indiske Hav laa hele tiden 10000 fot under dem og glitret koldt i det tiltagende mørke. Et par ganger var der falsk alarm om at øen var isigte, men litt over kl. 10½ ropte Jack, som holdt utkik i taarnvinduet: „Jeg har staat her sikkert i fem minutter og stirret paa en liten sort flek paa vandet ret foran os, og den har ikke forandret sig.

O hvo prøvte Almagts Styrke? Og hvo saae til Viisdoms Tinde, til det Lys, af Soles Mørke og af Stjerners Mulm ernært, hvori Englene er' blinde, hvori Tanken blier fortært? Mennesket i Brystets Hule kan sit eget Hjerte skjule, Hvo har i Algodheds seet? Hvo Barmhjertighedens Skjød, hvor Undfangelsen er skeet til det Under, som er fød? Fødes ei i helligt Løn Støvets Barn og Syndens Søn?

Let egges alle stammer der til rejsning mod undertrykkerne, og følger os, og slutter sig til Catilinas skarer. OLLOVICO. Hård bliver kampen. End er Roma mægtigt. AMBIORIX. Det voves . Afsted, Ollovico! Ve over eder! Alle guder! Hør! En stemme varsler os i nattens mørke! FURIA. Ve over eders folk! OLLOVICO. Hist står hun, broder, den blege varselsfulde skygge; se!

Hvor kunde jeg også holde dem lukket, når jeg ikke kunde sove? Og det samme Mørke ruged omkring mig, samme uudgrundelige sorte Evighed, som min Tanke stejled imod og ikke kunde fatte. Hvad kunde jeg dog ligne det med?

Edel som da var en av de mindste vilde endelig at faren skulde gaa til hospitalet og kjøpe en anden liten; men der var ingen at faa. Edel var en vakker pike. Hun hadde mørkt, krøllet haar, et lyst humør, og et smilende ansigt. Næsen var liten og opadvendt og de smaa mørke øine danset under de fremtrædende øienbryn. Hun var svært glad i dukker og smaa barn.

Andrey kunde ikke faa sine Øjne fra den unge Pige hun lignede saa paafaldende hans egen Tania, kun var hun lidt højere, og hendes Underansigt var bredere; men hendes Hudfarve, den Maade, hun bar sit Hoved paa, og de lange, mørke Øjenvipper var aldeles Tanias. Ja selv den Kjole, hun var iført, mindede om Tania.