United States or Andorra ? Vote for the TOP Country of the Week !
HEDVIG. Ja, det er bare brevet. Det andet kommer vel siden. Men tænk, et brev! Jeg har aldrig fåt noget brev før. Og så står der «frøken» udenpå det. HJALMAR. Lad mig se det brev. Der kan du se. HJALMAR. Det er grosserer Werles hånd. GINA. Er du viss på det, Ekdal? HJALMAR. Se selv. GINA. Å tror du, jeg skønner mig på sligt? HJALMAR. Hedvig, må jeg åbne brevet og læse det?
Tænk efter selv; han er en kraftig mand, med tiden må han stifte lidt familje; jeg forudsætter han har bedste vilje; men midlerne , min ven ? "Byg ej på sand", så siger skriften. Tingen var en anden, hvis offeret FALK. Ja, det er ikke ringe, det véd jeg nok. STRÅMAND. Ja se, det hjælper manden! Når offeret man villig er at bringe, og rigeligt FALK. Han villig er som få. STRÅMAND. Han?
Det er da vel ikke eders agt allerede nu inat ? FRU INGER. I dette øjeblik, herr ridder! NILS LYKKE. Nej, nej, umuligt! FRU INGER. Som jeg siger. NILS STENSSØN. Hvor kan jeg andet! Jeg vil; jeg må! NILS LYKKE. Men det er eders sikre fordærv NILS STENSSØN. Lige godt! Hun har al rådighed over mig NILS STENSSØN. Mit ord holder jeg; lid på det.
SIGURD. Ja, ja! står det så, da skjønner jeg nok at sagen må drives stærkt ifald det trænges om. ØRNULF. Det må den; men ubillig skal jeg ikke være, og Gunnar er mig nævnt som en hæderlig mand.
De vil ej tåle formens snørliv lagt om Deres hjerte, frit må det pulsere; De fik ej stemme til at sekundere i fælleskoret efter vedtægts takt. SVANHILD. Og tror De ikke smerten mangen gang mit syn har mørknet og gjort barmen trang? Jeg vilde bryde mine egne veje FALK. Ja, i den stille tanke? SVANHILD. Nej, i dåd. FALK. Og så?
ERIK. Det var en vådesgerning, det kan jeg sværge på. KNUT. Han løb imod mig med løftet økse; jeg vilde værge for mig og så hug jeg uforvarende til. ERIK. Her er mange, som så på det. KNUT. Fru Margit, kræv hvad bod I vil; jeg er rede til at betale den. MARGIT. Jeg kræver intet. Gud må dømme os alle. Dog jo, ét kræver jeg; lad fare eders onde anslag imod min søster.
Ja, mer end nok for mig, som tabte alt. AURELIA. O, grubl ej over, hvad der ej kan ændres; forglem, hvad du CATILINA. Vel den, der kunde glemme, der kunde rive mindet ud af sjælen, og alle håb, og alle ønskers mål! Det kræver tid, før jeg så vidt kan komme; men jeg vil stræbe AURELIA. Jeg vil hjælpe dig; og du skal finde lindring for dit savn. Dog, bort herfra vi må så snart som muligt.
Ikke et Menneske omkring, intet Lys, ingen Støj. Jeg er i det voldsommeste Sindsoprør, jeg puster tungt og højlydt og græder tænderskærende for hver Gang, jeg må levere disse Kødsmuler, som kanske kunde mætte mig lidt.
FRU HALM. Kom så med! LIND. Min ven! FALK. I lige måde! LIND. Hånden hid! Jeg er så glad; jeg tror mit bryst må sprænges, ifald jeg ikke får fortalt FALK. Giv tid; du skal forhøres først, så dømmes, hænges. Hvad er nu det for adfærd? Lægge skjul for mig, din ven, på skatten, du har fundet; for tilstå kun, formodningen er grundet: Du trukket har et lod i lykkens hjul!
Hun er ung endnu; hun bærer ham vel ikke så dybt i sin hu. Mig tykkes, den lykke vinder i pris, som må købes med blod, med min sjæls forlis. Du er kommen dig igen. Det må jeg lide. Jeg fulgte de sidste gæster ned til ledet. Men hvor blev Knut Gæsling af ikveld? Lad mig få mjød, Margit! Jeg er tørstig. Fyld mig bægeret der. BENGT. Ja visst gjorde jeg. Den praler, den storskryder!
Dagens Ord
Andre Ser