United States or Sweden ? Vote for the TOP Country of the Week !
„Riv av en fyrstikke! Fort!“ hvisket han. Dale kom bort til ham med en tændt fyrstikke, og i det svake, blafrende lys saa de et blekt ansigt. Det var Jenkins, som hadde nattevakten ved fabrikken. Der laa han paa ryggen i gangen. Manden slog øinene op da lysskjæret faldt paa ham, han bevæget saavidt læberne og mumlet: „Han er gaat,“ lukket saa øinene igjen.
Som fra lukket Haand til Haand snelt i Pantelegen Ringen løber paa det skjulte Baand, saa den greben blier hos Ingen, saa fra Skib i Skib ombord, rundt den hele vide Jord blev jeg paa Kommando stukket.
„For en fuldblods kjeltring!“ ropte Dale. „Noksaa rimelig at jeg hadde mistillid til ham straks.“ „Det hadde jeg ogsaa til en viss grad,“ sa Sir Ralph. „Naa ja, det er ikke stort mere at fortælle. Jeg hørte av de andre tjenere at fyren hadde telefonert til London, og da lukket sig omhyggelig inde i telefonrummet, saa ingen skulde høre ham.
Hvor kunde jeg også holde dem lukket, når jeg ikke kunde sove? Og det samme Mørke ruged omkring mig, samme uudgrundelige sorte Evighed, som min Tanke stejled imod og ikke kunde fatte. Hvad kunde jeg dog ligne det med?
Han stod litt og saa utover med hende. «Neimen du blir kold, Jenny. Godnat da tak for iaften.» «Selv tak. Godnat. Glædelig jul, Gunnar.» De gav hinanden haand. Hun blev staaende litt, efter han var gaat, før hun lukket balkondøren og gik ind. En dag i juleuken kom Gram ind paa trattoriet.
HJALMAR. hundrede kroner, så længe han har det nødig, det vil naturligvis sige, så længe til han har lukket sine øjne. GINA. Nå, så er da han forsørget, stakkers. HJALMAR. Men så kommer det. Det læste du nok ikke, Hedvig. Bagefter skal denne gave gå over på dig. HEDVIG. På mig! Alt sammen? HJALMAR. Du er sikkret det samme beløb for hele dit liv, skriver han. Hører du det, Gina?
Han lukket styrehusruden som for at betyde mig at audiensen var forbi og jeg blev siddende der paa polleren og røge og stirre ind i de nye merkelige perspektiver som aabnet sig for mit blik. Jonas Ratje som filantrop og Dick Darling som pengepuger, og to gamle venner paa nippet til at blive fiender bare for en lumpen femkrones skyld og for en stril.
Natten til Tirsdag vækkedes han af sin lette, urolige Søvn ved, at der bankedes paa hans Vindue. Han var i et Nu paa Benene og fik lukket op. I
Manden pekte paa en hvit bygning med høie mure omkring, like ved havnen. Efter nogen minutters kjørsel var de der og ringte paa. En landsmand som talte engelsk, lukket op. Sir Ralph bad ham hilse konsulen og si at de var engelske reisende som ønsket at tale med ham om en vigtig sak.
Jeg var næsten krænket. Var Pigen fra Forstanden! Tog hun mig for aldeles uerfaren! He, jeg skulde dog ved den levende . . . . Ingen skulde sige om mig, at jeg stod tilbage i dette Stykke. Det var dog Satan til Menneske! Galdt det bare at gå på, så . . . . Hun sad ganske rolig, og hun havde Øjnene fremdeles lukket; ingen af os talte.
Dagens Ord
Andre Ser