United States or French Southern Territories ? Vote for the TOP Country of the Week !
Under hornets klang stævner ridderen ud i den grønne lund med falken på sin hånd. Således stævner også du gennem livet; dit navn klinger foran dig, hvor du drager hen. Alt, hvad jeg begærer af denne herlighed, er at få hvile som falken ved din arm. Som den var også jeg blind for lyset og for livet, indtil du løste bindet fra mine øjne og lod mig svinge mig op over løvtoppene.
Tania lyttede tavs til hans Ord; men hendes Øre lod sig ikke bedrage af hans lette Tone. Da han var færdig, lænede hun sig op imod ham, saa ham fast ind i Øjnene og sagde: „Der er noget, du skjuler for mig, Andrey! Noget meget sørgeligt noget, der tynger paa dit Sind! Sig mig, hvad det er! Lad mig faa Lov til at dele alle dine Sorger!
FRU HALM. Kom så med! LIND. Min ven! FALK. I lige måde! LIND. Hånden hid! Jeg er så glad; jeg tror mit bryst må sprænges, ifald jeg ikke får fortalt FALK. Giv tid; du skal forhøres først, så dømmes, hænges. Hvad er nu det for adfærd? Lægge skjul for mig, din ven, på skatten, du har fundet; for tilstå kun, formodningen er grundet: Du trukket har et lod i lykkens hjul!
Følg mig nu did ind i kammeret, så skal jeg sige jer, hvordan alt dette hænger sammen, og hvad I videre har at gøre. Jeg mødte hende just i det samme hun trådte ud på gangen. FRU INGER. Og da lod hun til at være oprørt i sindet? Var det ikke så? BJØRN. Hun så ganske bleg og forstyrret ud.
Jo, det gik i regelen således til: Efter nogen tids forberedende øvelser i "Samfundsbladet" og efter oftere at have påhørt de diskussioner, som om aftenerne efter teatertid førtes på Treschows kafé eller "hos Ingebret", begav den vordende kritiker sig hen i Johan Dahls boglade og lod sig forskrive fra København et exemplar af J.L. Heibergs "Prosaiske Skrifter", om hvilke han havde hørt sige, at de skulde indeholde en afhandling betitlet "Om Vaudevillen". Denne afhandling blev da læst, grublet over og kanske tildels også forstået.
HJALMAR. Det kan ske her, herr grosserer. Kom ind i dagligstuen, Relling. Ja, nu er vi altså under fire øjne. WERLE. Du lod falde nogen yttringer igår aftes . Og såsom du nu har lejet dig ind hos Ekdals, så må jeg næsten formode, at du har et eller andet i sinde imod mig. GREGERS. Jeg har i sinde at åbne Hjalmar Ekdals øjne. Han skal se sin stilling, som den er; det er det hele.
Men jeg havde kun to Rubler i Lommen ikke halvt nok til en Billet! Og forlange Billet til den nærmeste Station? Men det vilde han høre og naturligvis tro, at jeg havde løjet hele Tiden for ham, og saa lod han mig naturligvis straks arrestere. Folk gik frem en for en. Endelig kom Turen til mig! Jeg stod foran det lille Vindu han var lige bag mig, paa den anden Side af Jernstangen.
Jeg gik videre gennem Gaderne, drev om uden Bekymring for nogetsomhelst, standsed ved et Hjørne, uden at behøve det, bøjed af og gik en Sidegade, uden at have Ærinde derhen; jeg lod det stå til, førtes omkring i den glade Morgen, vugged mig sorgfrit frem og tilbage blandt andre lykkelige Mennesker; Luften var tom og lys, og mit Sind var uden en Skygge.
Ratje tog sig sammen. «Nei for noget sludder. Stig bare paa og luk døren efter dig. Goddag pennevisker! Det var bare noget vi sad og snakket om, og saa kom du saa uventet. Det var derfor vi blev lidt altereret med det samme du aabnet døren.» Jeg lod mig ikke nøde.
Han steg af sin Hest og førte den rundt om Pladsen, som om han ønskede at give den Motion. Synet af en Rytter, der holdt stille, vilde tiltrække sig Opmærksomhed. Han var iført en kort national armiak , under hvis Skøder hans Vaaben var skjulte. Da han atter passerede Strædet, saa han, at Vatajko tog sin Hat af og lod, som om han plukkede et Straa af den.
Dagens Ord
Andre Ser