United States or Belarus ? Vote for the TOP Country of the Week !


EJNAR HUK. er vi fri; vi har ingen fremmede overherrer mere, og kan kåre os en konge selv, ligesom Svenskerne gjorde før os. Tænker du Sture-slægten? EJNAR HUK. Kong Kristjern, og andre efter ham, har gjort ryddigt hus rundt om odels-sæderne. De bedste blandt vore herremænd vanker fredløse fjeldstien, hvis de endnu er til.

Og jeg kunde da ikke gøre mig selv rent ulykkelig Og det er min Hedvigs mor! Å, denne forføreriske grosserer Werle! GINA. Angrer du de fjorten femten årene, som Vi har levet sammen? Sig mig, om ikke du hver dag, hver time, har angret den væv af fortielse, som du, ligesom en ædderkop, har spundet mig ind i? Svar mig det! Har du virkelig ikke gåt her og våndet dig i anger og nag?

Endnu før jeg fuldt var bleven mand, havde jeg lært at foragte dem alle tilhobe. Er det da min skyld? Hvorfor var ikke de andre ligesom I? Jeg véd, eders fædrelands skæbne hviler eder tungt sinde. I kender den andel, jeg har i forholdene . Det siges om mig, at jeg skal være falsk som havskummet. Nok muligt; men er jeg det, da har kvinderne lært mig at være det.

«Gik dere til politiet med historienspurgte jeg. Dette begyndte at blive spændende. «Nei, det gjorde vi ikke; men det var ligesom en høiere styrelse greb ind og hjalp os. Der er en høiere retfærdighed i livet, som griber ind, selv naar menneskene tror de ikke har brug for den.

Han var blevet saa underlig gammel og var ligesom mindre end før. Jeg skulde netop gjøre en bemærkning i den anledning, da jeg blev opmærksom paa Ratje. Han gjorde de besynderligste ansigtstrækninger, blinket med øinene, kort sagt, han bar sig som han havde voldsom tandpine.

GINA. Men sig mig nu, Ekdal, hvad havde der ble't af dig, hvis du ikke havde fåt en slig kone, som jeg? HJALMAR. En slig ! GINA. Ja, for jeg har da altid været ligesom lidt mere kontant og suffisant end du. , det forstår sig, jeg er jo også de par år ældre. HJALMAR. Hvad der var ble't af mig! GINA. For du var da alskens gale veje, den tiden du traf mig først; det kan du vel ikke nægte for.

HEDVIG. Å, de steller med den og bygger for den, og sådant noget. GREGERS. Kan tænke det; for vildanden er vel den aller fornemste der inde. HEDVIG. Ja det er hun da; for det er jo en rigtig, vild fugl. Og er det synd i hende; hun har ingen at holde sig til, hun, stakker. GREGERS. Har ingen familje ligesom kaninerne. HEDVIG. Nej.

Blege spøgelser; døde fædre; faldne frænder. Fy; disse borende øjne fra alle krogene! Knut Alfsøn! Olaf Skaktavl! Vig, vig! Jeg kan ikke dette! Olaf Skaktavl står et stykke fra hende. OLAF SKAKTAVL. For sidste gang, Inger Gyldenløve, I er altså urokkelig i eders forsæt? FRU INGER. Jeg kan ikke andet. Og mit råd til eder er: gør I ligesom jeg.