United States or Tunisia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Var det nu også sikkert, at Føljetonen var et lidet Mesterstykke af inspireret Kunst? Gud ved, om den ikke havde sine Fejl her og der! Alt vel overvejet behøved den ikke engang at blive antagen, nej, ikke engang antagen, simpelthen!
Jeg læste hele Stykket igennem fra Begyndelsen af, læste højt hver Sætning, og jeg kunde slet ikke samle mine Tanker til denne spragende Klimaks. Mens jeg stod og arbejded med dette, kom ovenikøbet Konstablen gående og stilled sig op midt i Gaden et lidet Stykke borte fra mig og spolered hele min Stemning.
Der skulde så lidet til, forat sætte mig på Spor; bare den Måden, hvorpå hun havde taget efter Kåben og atter ladet den ligge, havde overbevist mig med en Gang. Som sagt, jeg havde det med Anelser. Og der var vel kanske ikke så meget Vanvid i det i Grunden . . . . »Men, Herregud, tilgiv mig nu for det Ord! Det slap mig af Munden!« råbte hun. Men hun stod fremdeles stille og kom ikke hen til mig.
MARGIT. Hvad vilde du svare, hvis høvisk han bad om din tro? SIGNE. Jeg vilde svare, jeg er for glad til at tænke på bejlere eller på sligt. MARGIT. Men hvis han var mægtig? Hvis hans hus var rigt? SIGNE. Å, var han end konge, med hallen fuld af dyre klæder og røden guld, det skulde så lidet mig friste.
Hvorfor vente efter Flammen eller paa Orkanens Magt? Tæt ved Byen et Kastel, med en Muurkrands heel affældig, af hvis brustne Skydeskaar Efev skyder ud saa vældig som de Bugter Boa slaaer. Midti Byens Hovedgade har en gammel Gate sit Stade, plump og stærk, liig et lidet Citadel, Fundament for snirkelskaarne mindre kegleformte Taarne, Sachsers og Normanners Værk.
NILS STENSSØN. Se, her har I dem allesammen. Så kender I vel indholdet? NILS STENSSØN. Nej, herre, jeg læser ikke gerne skrift; det har så sine årsager. NILS LYKKE. Forstår; I har mest lagt vind på våbenhåndværket. Oplysninger, mere end tilstrækkelige for at komme efter, hvad der er i gære. Det kunde jeg tænke. Ja, ved Kristi blod, det står der! Dog har han til dette øjemed kun lidet bådet os.
„Synes du da virkelig, at Boris og de andre to er af saa lidet Værd for Partiet, at det ikke engang lønner sig at ofre et Forsøg paa at frelse dem?“ spurgte Andrey skarpt.
KÅRE. Hjørdis har sagt mig fredløs, med list vil hun stå mig efter livet; lover du at værge mig siden, så vil jeg inat gå til Gunnars gård og brænde folkene inde. Er det efter dit sind? SIGURD. Niding! Ved du, Kåre, hvad der er mere efter mit sind? Lidet kender du gamle Ørnulf, ifald du mener at han vil være halvt om slig skændselsgerning! Falder du ikke over Gunnar, så falder han over dig!
Du siger jeg var taus og umild mod dig; hvad kan da en kvinde bedre gøre? Kunde jeg byde min elskov frem, da var jeg dig lidet værdig. Du tyktes mig stedse at være den ypperligste af alle mænd; og så at vide dig som en andens husbond, det voldte mig hin bitre ve, som jeg ikke selv forstod! Et usaligt spind har nornen spundet om os to.
Og når det aldrig ender med et plus, men kun med minus, hvorfor vil De stikke den kapital, De råder over, i sligt lidet fordelagtigt lotteri? Det lader næsten, som De har den tro, at De blev særlig skabt for bankerotten? Min kække unge Falk, gem lidt på spotten. På to slags vis et par kan sætte bo.
Dagens Ord
Andre Ser