United States or Canada ? Vote for the TOP Country of the Week !
Heggen laaste op, tændte en voksfyrstik og begyndte at lyse dem op igjennem den endeløse, mørke stentrap. Deres to smaa værelser laa alene i en halvetage øverst ved trappens slut. Forbi dørene løp en liten gang, som endte i en marmortrap op til husets flate tak. I sin dør rakte hun haanden ut mot ham: «Godnat da, Gunnar tak for iaften,» sa hun lavt. «Selv tak. Sov godt » «I like maate.»
Det var et Familiestykke, som hun satte særlig Pris paa, fordi hun havde faaet det efter sin Fader, der var General paa Kejser Nikolaus’ Tid. Hun havde haft Uret med sig i Sibirien, og det var ligeledes fulgt med hende i Eksilet. Lejlighedsvis tjente det vel som Tidsmaaler; men for det meste laa det fredeligt i en eller anden Pantelaaners Skuffe til Fordel for hende selv eller en af hendes Venner.
Et hav av farver glitret imot dem. „Ved Jupiter!“ hvisket Dale hæst. Med et puf av hakken fik Sir Ralph vippet blyplaten helt væk. Og nu danset solstraalerne bortover en vældig masse av ædelstener, tæt sammenpakket i skrinet. Der var utallige uslepne diamanter med en uklar, gulagtig farve, og andre slepne stener med straalende glans laa om hverandre i umaadelige masser.
Efterat Allen Dale hadde kastet sin slitte, oljeflekkede flyverdragt over en stolryg, satte han sig ved skrivebordet i sit privatkontor i den aeroplanfabrik han hadde anlagt paa Langley-sletten. En hel haug med breve laa og ventet paa hans underskrift. Han saa ikke egentlig videre lysten ut paa dem, for i sit inderste hjerte hadet han alt kontorarbeide.
Og indover landet drog endeløse veier med nakne og strittende popler, der neiet sig i vinden, forbi smaa murgaarder med en stump forhave og etpar store svarte høistakker utover uendelige svarte marker og myrer. Om morgenen laa landet sommetider dækket av vasgraa nysne, som gik bort utpaa dagen.
Men tolderen gik fraborde med den moralske overbevisning at hvis han bare kunde skaffe beviserne, saa var han sikker paa at kunne afdække en af de frækkeste smuglerhistorier som nogengang var passeret paa disse kanter af landet. I tre døgn laa «Styggen» med samt dens to eiere fanget som mus i en fælde. For nat og dag laa toldskøiten og krydset i Sælbøfjorden.
Det kan blive heisent nok at faa slæberen ud.» «Allright, skal blive, kaptein. Vi faar vel tage den nye manillatrossen?» «Ja, den skal vel holde.» Samstundes laa en Collin Archer skøite med tre rev i seilet bidevind ud gjennem Korsfjorden med kurs for Marstenen fyr.
Solen var allerede staaet op, men var skjult bag en let Taage. Byen laa endnu i Nattens Hvile, alle Skodder var lukkede, kun Natmændenes Køretøjer og enkelte Drosker var at se i Gaderne. Iblandt de faa Fodgængere, han mødte, var der flere Mænd, om hvem han antog, at de var Lidelsesfæller. Den langsomme Gang, hvormed de bevægede sig fremad, de feberagtigt flammende Øjne og det forpinte, sørgmodige Udtryk i deres Ansigter kunde nok tyde paa, at de var Venner og Bekendte af de dødsdømte, og at de, ligesom Andrey, forfulgt af deres indre Uro, var blevet drevne bort fra deres Leje, ud paa Gaden hvor de vistnok havde vandret omkring hele Natten, maaske i det Haab ved legemlig Træthed at døve deres sjælelige Lidelser.
Først maatte han jo opdage mors bryst, som han nu bare blindt hugget sig fast i og sine egne smaa fingre, som han ikke kunde faa ut fra hinanden endda, naar han filtret dem sammen og om litt kunde han kjende mor, og titte efter lampen og mors ur, naar hun lot det dingle foran ham der var saa meget, som lillegut skulde lære. Aa gud. I en skuf laa alle hans saker, og hun saa aldrig paa dem.
«Ja,» forklarte hun, «jeg er forfalden til tobak, men Cesca taaler ikke røke for sit hjerte, saa jeg maa være avholdende, naar hun ser det herute damper jeg som et lokomotiv her er det.» Der laa et litet okkergult hus indenfor et risgjærde. I haven var der bord og bænker under etpar store nakne almetrær, og et lysthus av sivstængler. Jenny hilste kjendt paa en kjærring, som kom ut i døren.
Dagens Ord
Andre Ser