United States or Heard Island and McDonald Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ogsaa en juleaften Det var stille i den store kystby. Et lag av den deiligste hvite sne hadde lagt sig i gatene og paa fortaugene nogen dage før jul. Endog nu juleaften faldt sneen stille og let. Hvert snefnug var som et bud fra den rene himmel, mens det dalet sagte ned forat bli trampet paa av mennesker og blandet med sølen i de travle gater. En sælsom stilhet laa over alt og alle.
Der ser rigtignok ut som et grisehus, men skidt. Forresten, de kommer ikke saa tidlig. Ikke Gunnar ham generer jeg mig sandelig ikke for forresten. Forresten ikke Ahlin heller. Forresten, han var oppe hos mig i middags jeg laa i sengen, og han sat og pratet. Jeg sendte ham ut paa balkonen, mens jeg klædde mig. Og saa gik vi ut og spiste fint paa Tre Re. Vi har været sammen i hele eftermiddag.»
Saan en lys og lun maieftermiddag hen imot kveldingen laa der solrøk indover de svarte tomter, og de nakne brandmurer blev rødgule, og fabrikspiperne blev leverbrune i solbranden. Byens kontur av høie tak og lave tak og store gaarder og smaa stod mot en luft, som var graaviolet og tung av støv og røk og dunster.
Det var likesom det tok nogen øieblikke, før hun blev sig bevisst i hjernen, at han kysset hendes mund. Hun trodde, hun gjorde motstand, men hun laa næsten passiv i hans arme. Hun vilde si, han maatte ikke. Hun vilde si, hvem som var den anden. Men hun kunde ikke, for hun vilde sagt, at hun hadde hat et barn. Men i det samme hun tænkte paa gutten, følte hun, at hun orket ikke nævne ham indi dette.
Vor Kaptain med Nik bekræfter, og et Haandtryk fulgte efter, langt og varmt, som om deri laa et ømt Frimureri, som om deri deres Sjele kunde vexlende meddele samme Følelsens Mystér.
Skyggen laa saa klam og iskold mellem de to rækker skiddengraa huser. Bare paa den ene siden faldt der et solstreif øverst oppe. Hun var glad, hun visste, at Helges forældre bodde i fjerde etage. Denne gaten hadde været hendes skolevei i fire aar. Som hun kjendte den nedover façadernes gipsornamenter de svarte flammer efter takenes sne, og de bittesmaa mørke butikker.
Endelig fandt de den, og fik hakken sprængt ind, saa lokket tilslut sprang op med et smeld. Ingen sa et ord. Men alle hoder var bøiet over skrinet. Intet andet var at se end en blyplate som laa øverst. „Vel for at beskytte det som er under,“ mente Longley, og fik hakkespidsen ind og lettet platen
Ak, endnu var Sjelen reen; men da Livet kom igjen, og hun laa med halvlukt Blik, hvorforbi det Hele gik, Hun en Hevn, en slangefiin, under det betænkt udrugte en, som hende selv vel slugte og fordærved Sind og Hu, en, paa hvis Udviklingstrin, et for et, den Engel faldt, som Beboer var endnu af den krænkede Gestalt.
Men hun kunde ikke la være laa og gjennemgik: Hun hadde ikke følt sig frisk den sidste tiden . Træt og sliten var hun naturligvis. Utpint og nervøs . Det var vel derfor og, at hun ikke hadde taalt at drikke den vesle smulen ikveld. Sandelig forstod hun, at folk kunde bli avholdsmænd efter nogen slike nætter . Det der vilde hun ikke tænke paa. Var det galt fat, saa fik hun da tidsnok vite det.
Der var igrunden altfor meget lys. Paa en skyfri junihimmel stod en blankpoleret sol og sendte digre straalebundter ned over byen og havnen, over fjorden og fjeldene rundt om. Rundt Vaagen laa husrækkerne og formelig æste varme ut af træværk og murer. Luften var tyk av fiskestank og alskens ubehagelige dunster, for end ikke det mindste vindpust bragte svalning eller frisk luft.
Dagens Ord
Andre Ser