United States or Jordan ? Vote for the TOP Country of the Week !
Man halshugget Johannes, og vaaget man det, vilde man nok lægge haand paa Herrens redskaper ogsaa i vor tid. Men sandheten skal seire. Den ropende røst i ørkenen er endnu ikke forstummet. La ordet faa bøie dig idag, sjæl, saa Jesus finder en banet vei til dit hjerte.“
Saa hadde hun ikke turdet det ikke hun. Cesca kunde la den ene mand efter den anden kysse sig og kjæle for sig. Hende gjorde det ingenting. Det rørte bare ved hendes læber og hendes hud. Ikke Hans Hermann engang, som hun elsket, hadde kunnet varme hendes underlig tynde, kuldskjære blod. Hun selv var anderledes. Hendes blod var nok baade rødt og varmt.
Men saadan en reise vilde jo være umaadelig opdragende for gutterne, ikke sandt, Longley?“ „Naturligvis; men la os drøfte saken med Dale.“
La os gaa videre.“ Med Jack og Tony like i hælene paa sig gik de ned i fordypningen. Nedstigningen var baade brat og glat; men da de hadde naadd bunden, var den forholdsvis jevn, og bestod av en skifergraa substans, som for det meste var haard og fast, men som av og til var litt bløt og efterlot fugtige spor efter deres fottrin. Kerr hadde vendt om for at møte dem.
Blodet randt fra et saar tversover panden. „La os faa ham ind paa mit kontor,“ sa Dale raskt. „Det er lysere derinde.“ Kerr og Longley løftet forsigtig manden op og famlet sig frem gjennem gangen efter Dale, som gik foran og fik skrudd paa lyset i kontoret. Idet de la Jenkins ned paa gulvteppet, fik de se Dale staa og stirre temmelig forbløffet paa sin pult.
Hun gik bort til ham og la sine hænder paa hans skuldre. Og hendes stemme var næsten jamrende, da hun talte: «Helge vennen min jeg maa jo reise, naar det er slik. Helge, Helge hvad skal vi gjøre?» «Jeg reiser,» sa han kort. Og han løftet hendes hænder fra sine skuldre trykket dem mot sine kinder. De stod litt slik. «Jamen jeg maa reise jeg og.
Og hun gik bort. og la hænderne paa hans skuldre kysset ham: «Jeg vil jo ikke, Helge, ha dig paa gulvet foran mine føtter!» Men da han var gaat, skammet hun sig. For det var vist slik, at hun hadde nok villet ordinere koldtvandskur, trodde hun. Men hun skulde ikke gjøre det omigjen. For hun elsket ham jo. Hun hadde gjort fiasko iaften.
Longley sat en stund beskjæftiget med blyant og papir, og sa saa: „Jeg skjønner virkelig ikke andet end at vi maatte kunne gjøre det hele, opholdene ved stoppestederne iberegnet, paa, la mig si en 16-17 dage.“ „Saa sandt jeg lever, dere tar pusten fra mig, gutter!“ erklærte Sir Ralph. „16-17 dage!
Ak nei hun var saa voksen, at hun kunde forstaa dem, som brutalt negtet at kjæmpe for nogenting i livet, men la sig plat ned og lot sig drive . Men de grønskollinger, som vaaset om at fuldbyrde en mission, naar de moret sig efter sin smak de ungerne, som kjæmpet for naturens evige ret, naar de ikke gad pudse tænder og renske neglene sine de bluffet ikke hende.
RELLING. Det var bra'; for inat var Molvik fæl. GINA. Er det sandt, Molvik? Molvik. La' os slå en streg over nattens hændelser. Sligt afhænger jo ikke af mit bedre jeg. Det kommer over ham som en indskydelse; og så må jeg ud med ham på rangel. For kandidat Molvik er dæmonisk, ser De. GREGERS. Dæmonisk? RELLING. Molvik er dæmonisk, ja. GREGERS. Hm.
Dagens Ord
Andre Ser