United States or Gabon ? Vote for the TOP Country of the Week !
Mørket var bleven lidt tykkere, en liden Bris fured i Sjøens Perlemor; Skibene, hvis Master jeg så mod Himlen, så ud med sine sorte Skrog som lydløse Uhyrer, der rejste Børster og lå og vented på mig. Jeg havde ingen Smærte, min Sult havde stumpet den af; i dens Sted følte jeg mig behageligt tom, uberørt af alting omkring mig og glad over at være uset af alle.
„La os bare komme ut,“ mente Longley, „ellers styrter de ind til
Det han kan og vet, har han lært sig selv. Han kan ikke la være at læse, for alting intresserer ham slik, at han maa komme tilbunds i det. Jenny sier, han glemmer rent at male nu har han lært sig italiensk saa grundig, at han kan læse alle bøker vers og. Jenny er ogsaa slik. Hun har lært en masse bare fordi det moret hende. Jeg kan aldrig lære noget av bøker, jeg jeg faar hodepine av at læse.
„Ved Jupiter, det gjør det!“ ropte Dale. „Det ser ut som en stang, ikke sandt? Du tænker nok paa at vinde det mikroskopet du, Tony? Men la os gaa bort og se hvad det
Dertil kom, at jeg lå og frøs om Nætterne, lå i fulde Klæder, som jeg stod og gik om Dagen, og blåfrøs, ised ned hver Aften under Kuldegysninger og stivned til under Søvnen. Det gamle Tæppe kunde ikke holde Trækvinden ude, og jeg vågned om Morgenen af, at jeg var bleven tæt i Næsen af den ramme Rimluft, der trængte ind til mig udenfra.
Tre nætter lå jeg som hunden ude; på fjeldet jeg hvilte mine mødige ben og læned mit hoved til urens sten. At tigge om ly, om bolster og pude i fremmed folks hus, det var mig for tungt; min tro var jo frejdig; mit håb var ungt; jeg tænkte: når du til Solhaug kommer, da er du frelst fra al din kvide; der finder du venner; på dem kan du lide. Men håbet er skørt som markens blommer.
Saaledes gik tiden indtil solen dalte i en rødblaa sky i vest, og nattens stilhet la sig over aker og eng. Pastor Skarping bad da Reierson holde andagt, og saa gik alle tilsengs. „Det er underlig at gaa tilsengs engang til i Glenfield prestegaard,“ sa Reierson. Den næste dag begyndte samtalemøtet. Samtaleemnet var den trange port, Matt. 7, 12 14.
«Men sitter dere herinde da,» sa hun til Helge og Jenny. «Det er underlig,» sa Jenny « men det er slik i alle huser synes jeg, at herreværelset er det hyggeligste. Det var slik hjemme og, mens min far levet,» la hun hastig til. «Det er vel fordi de er indrettet til arbeidsrum».
WERLE. Nå, det var jo i al fald noget. Tænk over det, Gregers. Synes du ikke, det måtte kunne la' sig gøre? Hvad? Her stikker noget under. WERLE. Hvorledes det? GREGERS. Der må være noget, som du har brug for mig til. WERLE. I så nært et forhold som vort har den ene vel altid brug for den anden. GREGERS. Ja, man siger jo så. WERLE. Jeg vilde gerne ha' dig hjemme hos mig nu en tid.
Vi skal nok naa dem igjen; la os først snakke med kapteinen paa damperen.“ „Udmerket idé,“ mente Sir Ralph.
Dagens Ord
Andre Ser