United States or Cayman Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !


De stjålne Arkivsager, Traktaten med en eller anden fremmed Magt, var ikke mere i min Tanke; den lille, flade Pakke der Bænken imellem os, og jeg havde ikke længer den ringeste Lyst til at undersøge den og se, hvad den indeholdt. Jeg var helt optagen af mine egne Historier, der drev underlige Syner forbi mine Øjne, Blodet steg mig til Hovedet, og jeg løj af fuld Hals.

Ah, hvor nære langskibs hun til Luvart kunde lade Yachten trodsig skjære, farligt, skjøndt saa sikkert som Somnambules Gang iblunde, saa ei Damerne alene, men de mustacherte pene Herrer ogsaa, ganske blege, med af Rædsel aabne Munde: « La Duchesse! Duchesse ! skrege... O, for Guds Skyld! Roret om

Før Longley kunde faa svinget kanonen i stilling, hadde Schultz og hans kamerat flyttet sig, og de tre som saa pludselig var dukket op, la geværerne til skulderen og skjøt uten videre paa Sir Ralph og Dale. Aldeles overrumplet fik de ikke gjort noget for at redde sig. Sir Ralph stupte paa knæ, mens Dale vaklet hjælpeløs tvers over den trange platform. En passager kommer ombord.

Det kunde være et Snes bitte små, fine Dyr, som lagde Hovedet den ene Side og gnaved lidt, lagde derpå Hovedet den anden Side og gnaved lidt, et Øjeblik aldeles stille, begyndte igen, bored sig ind uden Støj og uden Hast og efterlod tomme Strækninger overalt, hvor de for frem . . . . Jeg var ikke syg, men mat, jeg begyndte at svede.

Alle la sig ned og saa ned i hulen, hvor Longleys lygt blafret frem og tilbake. „Den er kunstig denne hulen ogsaa,“ ropte han op. „Alt tyder paa det. I

En av mændene svarte: Jim og jeg gaar med dig ned efter hesten; men du kan godt la geværet dit ligge her; for du vil ikke faa nogen bruk for det.

De omkringstaaende arbeidere rev luerne av og ropte et kort hurra. Dale smilte og viftet med haanden, skjøv saa døren til og gik forut til de andre. „La gaa!“ ropte han til Kerr. Og dermed begyndte motorerne at synge. I

Pludselig er det som om hun besinder sig, som om hun synes at have gået for vidt; hun dækker sig atter til og rejser sig lidt op. Og forat skjule sin Forlegenhed med de åbne Klæder, giver hun sig atter til at tale om den Mængde affaldne Hår, der mine Skuldre. »Hvor kan det være, at Håret falder af Dem?« »Ved ikke!« »Å, De drikker naturligvis formeget, og kanske Fy, jeg vil ikke sige det!

Saa gik hun bort til ham og la sine hænder paa hans skuldre: «Jeg forstaar det ikke nei jeg forstaar det ikkehvisket hun. «At du har holdt det liv ut » Gert Gram bøiet sig frem og la hodet ned paa hendes skulder: «Jeg forstaar det ikke selv, Jenny »

Saalænge hun hadde levet alene med moren i den drivhushete luft av ømhet og omsorg og drøm, hadde hun været frygtsom ræd hunder, ræd sporvogner, ræd fyrstikker, ræd alting. Moren turde neppe la hende gaa alene paa skolen. Og hun hadde været ømskindet for legemlig smerte. Det første Berner gjorde var at ta jentungen med paa skogen.