United States or Réunion ? Vote for the TOP Country of the Week !
Det er ikke grejt at klare sig med så stor Familje, så jeg kan ikke lade nogen få bo på Kredit, desværre . . . .« Jeg standsed hende. »Jeg arbejder på en Artikel, som jeg altså har fortalt Dem om før,« sagde jeg, »og såsnart den blir færdig, skal De få Deres Penge. De kan være ganske rolig.« »Ja, men De får jo aldrig den Artikel færdig, jo?« »Tror De det?
Gjennem Natten lyste kun, ved et fosforagtigt Glimt, forud Bølgers reiste Kamme, Fraadens perlehvide Skimt, Tænder liig i Havuhyres sorte, vidtopspændte Mund, og deragter funkled begge Forelandsfyres klare Flammer, Øine liig paa Nattens Magter, paa Dæmoner tvende, som her maa gjøre Nattevagter, tvungne af en Størres Dom.
Heroppe begynder allerede aftenerne at blive lange og lyse og vaarlige og de tegner sine nøgne, brune kroner mod den bleggrønne himmel, hvor enkelte gyldne stjerner funkler i den skarpe, klare luft. Kvæld efter kvæld sidder jeg her ved mit vindu og stirrer didover og drømmer og mindes mit hele liv.
Da falder en Draabe fra den klare Luft derpaa. Den udsprænges over Blomsterne. Under! Smaadraaberne blive siddende, evigt siddende, fastere end Diamanten i sin Klippe, paa Katharinas Rose og paa de andre Blomster, hvor de falde. »Gamle! du er forsonet,» jubler Mesteren. »Det var din Taare.» Og han fuldender Navnetrækket, og Rolighed vendte fra den Stund tilbage i hans Hjerte.
Man trykkede hinanden hjerteligt i Haanden og skiltes. Sazepin og Smugleren gik først, derpaa kom de to andre i nogen Afstand, for ikke at tiltrække sig Opmærksomhed. Efter tyve Minutters Vandring var de ved en usselig, smudsig lille Bæk, ikke dybere, „end at en Høne i Tørkevejr kunde klare den“, som man siger i Rusland.
Det grundes kan ved illusionskrediten, ved langsigtsveksler på en evig rus, på permanents af aldren atten-nitten, og på umulighed af gigt og snus; det grundes kan på rosenrøde kinder, på klare øjne og på lange hår, på tryghed for, at aldrig sligt forsvinder, og at parykkens time aldrig slår.
Hellens seiled, over hele Egnen lagt, skjøndt med endnu større Pragt, saa at Øiets ømme Lindse maatte blindes, af de klare Straalers Magt, om et Blik mod Himlen voves.
„Jeg er selv meget optaget af mine Arbejdere,“ sagde han og tog sig sammen. „Men sig mig dog, hvorfor du pludselig ikke kan klare dig uden Hjælp?“ „Fordi flere af vore Folk er blevne trukne med ind i Affæren ved de sidste Arrestationer iblandt andre Myrtov.“ „Naa, saaledes!“ udbrød Andrey nu helt interesseret. „Var Myrtov Medlem af din Klub?“ Helene nikkede.
„Ja, Far!“ Smugleren ønskede sine Gæster lykkelig Rejse og fulgte dem høfligt til Haveporten, hvor han gentog sin Ordre til Sønnen. Det var for Resten overflødigt. Hans var en forstandig Knøs, der nok skulde vide at klare sig og sikkert vilde gøre Professionen Ære den hans Far og Forfædre i en lang Aarrække havde drevet.
Utenfor „standen“ paa den side hvor folkestimmelen gik, stod pastor Setun og skrek paa folk alt hans lunger kunde taale, at de maatte komme ind og kjøpe mat. Naar han blev træt blev han avløst av W. U., hvis klare stemme bar meget længere end pastor Setuns dype, rungende basstemme. John Asber derimot for ute blandt folket for at snakke og paa den maate faa dem ind for at kjøpe mat.
Dagens Ord
Andre Ser