United States or Iran ? Vote for the TOP Country of the Week !
»Ja, lad mig få kysse Dem på Brystet først, så.« »Er De gal? Så, begynd nu!« »Nej, kære, lad mig nu få Lov til det først!« »Hm. Nej, ikke først . . . . Siden kanske . . . . Jeg vil høre, hvad De er for et Menneske . . . . Å, jeg er sikker på, det er forfærdeligt!«
HJALMAR. Å, for den sags skyld GREGERS. Men, det er sandt, du sa', du havde et værelse at leje ud, et ledigt værelse? HJALMAR. Ja vel; hvad så? Ved du kanske nogen ? GREGERS. Kan jeg få det værelset? HJALMAR. Du? GINA. Nej men De, herr Werle GREGERS. Kan jeg få værelset? Så flytter jeg ind straks imorgen tidlig. HJALMAR. Ja, med den største fornøjelse
HJALMAR. Å, Gregers, det er jo netop det, som ikke er så sikkert. Hvem ved, hvad Gina og denne fru Sørby mangen gang kan ha' siddet her og hvisket og tisket om? Og Hedvig plejer ha' ørerne med sig, hun. Kanske kom gavebrevet ikke så uventet endda. Jeg syntes nok, at jeg mærked noget sligt. GREGERS. Hvad er det dog for en ånd, som er faret i dig! HJALMAR. Jeg har fåt øjnene op.
„Naa tror du at du har vundet tokronen nu kanske?“ spurte Dale og lo. Men han tok kikkerten og stod et øieblik og saa gjennem den. „Tony, tokronen er din! Det er ikke saa let at faa øie paa den gasblæren mot himmelen. Men jeg er sikker paa at det er luftskibet, og jeg tror de kjeltringerne agter at slaa ned paa damperen der nede.“ „Sandelig min hat!
Der skulde så lidet til, forat sætte mig på Spor; bare den Måden, hvorpå hun havde taget efter Kåben og atter ladet den ligge, havde overbevist mig med en Gang. Som sagt, jeg havde det med Anelser. Og der var vel kanske ikke så meget Vanvid i det i Grunden . . . . »Men, Herregud, tilgiv mig nu for det Ord! Det slap mig af Munden!« råbte hun. Men hun stod fremdeles stille og kom ikke hen til mig.
Kanske den kloke ryttergeneral endnu ikke var helt overbevist om, at det forholdt sig rigtig med den naive bondegutten, som vilde være speider. Bill overveiet, om han skulde snike sig ut av leiren i al hemmelighet, men dette var lettere tænkt end gjort. Forrest holdt streng orden og disciplin blandt sine tropper, og leiren var omhyggelig bevogtet.
„Det er i hvert fald bare maskinskade. De kan ikke ha sunket,“ bemerket Dale. „Hvad de behøver, er vel at komme paa slæp. Men,“ tilføiet han smilende, „jeg tror ikke vi kan paata os at ha det skibet hængende efter os i et taug.“ „Kanske vi snart faar et telegram til,“ sa Jack. Longley nikket og satte sig til frokostbordet, da pludselig Sir Ralph ropte fra forkahytten.
Saasnart spionen var blit undersøkt og ført bort til militærfængslet, pekte Bill paa de karter og dokumenter, som man hadde fundet paa manden, og sa: Hvis De vil forandre disse papirene, hr. general, saa de blir værdiløse, kan jeg kanske vinde general Forrests gunst, naar jeg overleverer ham dem.
Jeg hadde trodd, du blev aldrig av med den fyren at han hadde gaat med dig hjem og lagt sig paa sofaen her mindst!» Jenny lo. «Nei. Han fulgte mig ut paa Aventin og spiste frokost og saa reiste han hjem. Forresten, jeg liker ham noksaa bra.» «Dio mio! Jenny, du er abnormt snil. Der er da maate paa at være moder for os alle. Eller er du forelsket i ham kanske?»
GINA. Så? Ja, Ekdal er svær til at snorke. HEDVIG. Sover han? Kan han sove? RELLING. Ja, det lader s'gu' til det. GREGERS. Begribelig; efter den sjælestrid, som har oprevet ham GINA. Og så han, som aldrig er vant til at sværme udendørs om nætterne. HEDVIG. Det er kanske bra', det, at han får sove, mor. GINA. Det tænker jeg også. Men så er det ikke værdt, vi muntrer ham for tidlig da.
Dagens Ord
Andre Ser