United States or India ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg lagde mig i de våde Klæder; jeg havde en uklar Tanke om, at jeg kanske vilde dø om Natten, og jeg brugte min sidste Kraft til at ordne op en Smule i min Seng, så det kunde se lidt ordentlig ud omkring mig om Morgenen. Jeg folded Hænderne og valgte min Stilling. Så med engang husker jeg Ylajali. At jeg havde glemt hende så ganske hele Aftenen udover!
Havde kanske ikke Ratje sagt, at han bare skulde forlange tilbage de 27 kroner, som den infame bondeknøl havde stukket i lommen for de stakkels tre slæbene, som han havde havt i ugen.
Hvorledes det, mener du? GREGERS. Du har dukket under og bidt dig fast i bundgræsset. HJALMAR. Sigter du kanske til det næsten dødbringende skud, som har rammet far i vingen og mig også? GREGERS. Ikke nærmest til det. Jeg vil ikke sige, at du er skamskudt; men du er kommet ud i en forgiftig sump, Hjalmar; du har fåt en snigende sot i kroppen, og så er du gåt tilbunds for at dø i mørke.
Han sled som et bæst baade dag og nat, og paa mindre end en halv maaned var han kommet saalangt, at han mente vi kunde vove farten. Var vi heldig kunde vi kanske hakke os over Nordsjøen paa et par døgn, og saalænge kunde vi sagtens holde ud. Var vi ikke heldige gik vi nedenom og hjem til kingdome come annyhow.
Han kunde jo gaa hjem; men siden Dina Ratje født Weidemann igaaraftes havde hørt nævne de mange kontanter, havde der været saa mange antydninger og hentydninger og vink om alle de ting som hun og barnene absolut maatte have nye, at det kanske ikke var værd at holde for nær opunder der for det første. Jonas Ratje karvet i piben og belavet sig paa at nyde livet.
Hun stod en Stund og smagte på dette løgnagtige Påfund og syntes at blive tvivlrådig i sine Meninger om min Person. »Nej,« sagde hun tilsidst, »nej, her er ingen syg Herre.« »Ikke det? En ældre Herre, to Timers Kørsel om Dag, firti Øre Timen?« »Nej.« »Så beder jeg igen om Undskyldning,« sagde jeg; »det er kanske i første Etage.
Var jeg måske ikke lige så berettiget til at leve som hvemsomhelst anden, som Antikvarboghandler Pascha og Dampskibsekspeditør Hennechen? Om jeg kanske ikke havde Skuldre som en Rise og to svære Arme at arbejde med, og om jeg måske ikke havde søgt endog en Vedhuggerplads i Møllergaden, forat tjene mit daglige Brød? Var jeg lad?
Manden holdt fremdeles Øje med mig, jeg havde kanske vakt hans Mistanke på en eller anden Måde; hvor jeg stod og gik havde jeg dette mistænksomme Blik efter mig, og jeg syntes ikke om at blive forfulgt af dette Menneske. Jeg vender om og drager mig atter hen til ham, ser på ham og siger: »Nådler.« Bare dette Ord: Nådler. Ikke mer.
EKDAL. For fanden, kan ikke han, Gråberg, vente en dags tid eller to? Det står da ikke om livet ved jeg. HJALMAR. Nej; og du er da ikke nogen træl heller. EKDAL. Og så var det dette her andet derinde HJALMAR. Ja, det var just det. Vil du kanske derind? Skal jeg lukke op for dig? EKDAL. Vilde rigtig ikke være af vejen. For så havde vi det fra hånden. EKDAL. Just så, ja.
Dog se, til sligt behøver vi en kraftig leder med mod og indsigt nok. Hvor findes han? LENTULUS. Jeg kender en, der mægter os at lede. MANLIUS. Du mener Catilina? LENTULUS. Netop ham. CETHEGUS. Ja, Catilina; han var kanske manden. MANLIUS. Jeg kender ham. Jeg var hans faders ven, med hvem i mangt et slag jeg fægted sammen. Hans lille søn fik følge ham i krigen.
Dagens Ord
Andre Ser