United States or Estonia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hun var jo ganske myk og rund jo om det slanke liv i dette blanke sorte og saa var kjolen skaaret ut i en smal, dyp firkant ned paa brystet, og huden og haaret stod blændende lyst hun hadde ogsaa en stor sort hat paa; Helge hadde set hende med den før, men ikke lagt merke til den. Om det saa var hendes lyserøde perlebaand, saa tok det sig helt anderledes ut til denne dragten.
FALK. Nej, du blev hjemme af en anden grund; du snakked noget om at dalens bund for dig har højfjeldsluft og fuglekvidder. LIND. Ja visstnok, luften her er meget sund; men den kan nydes, om man også sidder i regelmæssigt arbejd med sin bog. FALK. Men bogen var det jo, der ej forslog, som himmelstige LIND. Uf, hvor du er stædig; sligt siger man, når man er løs og ledig Du ogsaa, Brutus!
Longley mente at de maatte ordne depoter for olje slik at de aldrig behøvde at flyve mere end 16000 km. før de fik fyldt sine beholdere. Kerr forsikret at aeroplanet kunde bære saameget olje om gangen, da de ellers hadde let ballast. Det var jo egentlig bygget til at bære tolv passagerer.
Og så fandt både din far og jeg, at dette med fotografering var det nemmeste. Og det syntes Gina også. Ja, og så var der én grund til, ser du; det traf sig så heldigt, at Gina havde lagt sig efter at retouchere. GREGERS. Det passed da vidunderlig godt sammen. Ja, ikke sandt, du? Synes du ikke, at det passed vidunderlig godt sammen? GREGERS. Jo, det må jeg tilstå.
Vis dig som mand; endnu kan slaget vindes; en kæk beslutning ; du har venner nok; vi følger dig på aller første vink. Du fristes ikke? Svar! CATILINA. Nej, siger jeg! Og hvorfor vil I sammensværge jer? Tal ærlig! Drives I af friheds-længsel? Er det, for Romas storhed at forynge, at I vil styrte alt? LENTULUS. Nej, ingenlunde; men håb om egen storhed er jo dog tilstrækkelig bevæggrund, Catilina!
Der gik et minut og to og tre. Situationen blev næsten lummer, og Ratje gjennemgik i stilhet sit synderegister. Der var jo desværre et og andet punkt, hvor resterne af hans samvittighed ikke var saa blankpoleret, som den gjerne burde være.
Andengang han jo paa Ærmet tørker bort en Taares Skam, som, hvor haardt imod han stred, stedse svulmende sig nærmed, til den trilled moden ned? VIII Lodsens Fortælling Yachten var forlængst forsvunden, som forbi os fløjen And. Alt Southamptons gamle Taarne, nærmere i Luftspeil baarne, forud skimtedes i Bunden hist af Fjordens kløvte Strand.
GULDSTAD. Skade blot, han harker. FRØKEN SKÆRE. Nu kommer han med frue FRU HALM. Og med arvinger FALK. At more dem i forvejen lidt, de hulde, for siden får han begge hænder fulde med svenske spørsmål og med statsrådsgarvinger; jo, jeg forstår. FRU HALM. Det er en mand, herr Falk! GULDSTAD. Ja, i sin ungdom var han nu en skalk. Nå så, herr Guldstad!
Og ham var det jo også, som satte mig i stand til at gifte mig. Eller kanske ved du ikke det heller? GREGERS. Nej, det vidste jeg rigtignok ikke. Jeg har kanske dog gjort far uret alligevel i enkelte stykker. Ja, for dette her viser jo hjertelag, ser du. Det er ligesom et slags samvittighed- HJALMAR. Samvittighed ? GREGERS. Ja, ja, eller hvad du vil kalde det da.
Dagens Ord
Andre Ser