United States or Niue ? Vote for the TOP Country of the Week !


Ved dette punkt i fortællingen saa Sir Ralph over til Dale og sa smilende: „Jeg ser hvad De tænker; hvorfor i alverden har ikke De selv gjort fordring paa skatten istedenfor at sitte og fortælle mig alt dette?“ Dale lo. „Ganske rigtig. Jeg tænkte noget slikt: men jeg vilde ikke forstyrre Dem, da jeg var altfor interessert.“

Og hvad det angaar at nedlate sigHan saa ned i hendes hvite ansigt. Det bare, blonde haar flimret i maanelyset. «Sommetider synes jeg ikke . Skjønt nu i øieblikket for eksempel skammer jeg mig. Nu er jeg altsaa ualmindelig ædru, ser duHun lo litt. «Sommetider er jeg det ikke selv om jeg ingenting har drukket. Det er da, jeg faar lyst til at være med paa det der »

Den bryder ikke freden i hans barm; den gør hans sjæl end mere glad og rolig; den minder ham om den forsvundne tid, med knuste formål og med vilde glæder; han finder dobbelt skønt det stille liv og bytter ej med nogen Romers hæder, CATILINA. Du taler sandhed; og i denne stund jeg kunde følge dig fra strid og tummel. Men kan du nævne mig dulgt et sted, at vi kan leve der i ly og stilhed?

Det er vel ikke saa farlig, naar det kommer til stykket, som man bilder sig ind. Heldigvis har jeg jo litt penger endda .» «Jamen Jenny menneskene som vil være stygge med dig lægge skam paa dig .» «Det kan ingen. Der er et , som er min skam, Gert, og det er, at jeg lot dig ødsle din kjærlighet paa mig »

ØRNULF Og glædes ikke mere over at han kommer? GUNNAR. Var han kommen tidligere, skulde jeg glædet mig mere derover. Men sig mig alt, hvad der er hændt! ØRNULF. Det er snart sagt. Kåre bonde lagde onde råd op mod eder; med andre ugerningsmænd for han sørpå efter Egil. GUNNAR. Kåre! ØRNULF. Hans færd kom mig for øre; slig udåd måtte aldrig øves.

FALK. Den ber jeg, du straks vil brænde. OPPASSEREN. Brænde? Og bøgerne, dem kan du selv beholde. OPPASSEREN. Å nej da; skal jeg slig bekostning volde? Men når herr Falk kan bøger bortforære, er han færdig da med al sin lære? FALK. Alt, hvad af bøger læres, har jeg lært og endda mere. OPPASSEREN. Mere? Det var svært.

SIGURD. Hvad agter du at gjøre? ØRNULF. Det ved jeg ikke; men langvejs skal det spørges at Ørnulf fra Fjordene har gæstet Gunnar herse! Kan hænde; men det siger jeg dig, Ørnulf, bære våben ham skal du aldrig, sålænge jeg er ilive! ØRNULF. Ikke det! Om jeg nu vil det! SIGURD. Ej skal det ske, end ikke om du vil det.

Dick, det asen, blev rød og bleg, og før jeg fik snu mig, saa var det: Kjære søde onkel Dick og gamle hyggelige onkel Dick, aanei saa morsomt at træffe dig, og jeg skal hilse saameget fra mama. Du kunde faa kvalme af at høre paa det. Og idioten presenterede mig for ladyen. Mig! Hvad byder du? Og frøken Jensen fra Harstad bød mig tre fingre og tørket dem bagefter af paa lommekluden sin! Æsch

Der findes ikke det i verden, som jeg vet av godt eller vakkert, som jeg ikke har tænkt, mens jeg hadde ham, at han skulde lære og han skulde se.

«AlmisserHan virret et øieblik med hodet i pine. «Det var det hele tiden, Jenny alt du gav mig » «Gert det er jo det, at jeg har tat mot almisser av dig altid skjønner du ikke » «Neisa han heftig. Og han laa med ansigtet ned i marken igjen. Om en stund løftet han hodet: «Jenny er der nogen anden ?» «Neisa hun heftig.