United States or Montserrat ? Vote for the TOP Country of the Week !
»Forresten var det ikke Dem, jeg forfulgte dengang,« sagde jeg; »det var Deres Søster.« »Var det min Søster?« siger hun i højeste Grad forbauset. Hun standser, ser på mig, venter virkelig Svar. Hun spurgte for ramme Alvor. »Ja,« svared jeg. »Hm. Det vil sige, det var altså den yngste af de to Damer, som gik foran mig.« »Den yngste, ja? Ja?
»Ja. Hvad har du været der med?« Mine Knæ skalv, jeg støtted mig mod Væggen og rakte ud min Hånd med Knapperne. »Hvad Fan?« råbte han. »Nej, nu går det for vidt!« »Godnat!« sagde jeg og vilde gå; jeg følte Gråden i Brystet. »Nej, vent et Øjeblik!« sagde han. Hvad skulde jeg vente efter?
OLLOVICO. Ja; men rådets afslag på hvert billigt krav lod ingen anden vej til redning åben; og sejrens løn, hvis vore venner sejrer, opvejer vel den farefulde dyst, der snart os venter nu. AMBIORIX. Så er det, broder! OLLOVICO. Løsrivelse fra Romas herrevælde, vor tabte frihed er vel værd en kamp. AMBIORIX. Ad kortest vej vi haste må til hjemmet; i hele Gallien må vi oprør tænde.
NILS LYKKE. Mit ærend tænker jeg vel I så omtrent kan gætte OLAF SKAKTAVL. Peder Kanzler nævnte noget om papirer, som NILS LYKKE. Papirer? Nå ja, papirerne! OLAF SKAKTAVL. I har dem vel hos jer? Hvad griber jeg til? Ved bordet kunde vi kanske bedre tale om vore anliggender. OLAF SKAKTAVL. Godt; som I synes. FRU INGER. Jeg? Ingen. NILS LYKKE og OLAF SKAKTAVL. Ingen?
GUNNAR. Alt fra den dag, vi stævned fra Island, så jeg nok, at det ikke vilde gå godt med os. Dit sind er stolt og stærkt; der er de tider, da jeg fast ræddes for dig; men, sælsomt, derved er det mest at jeg har dig så kær; der står en koglende skræk af dig, det bæres mig for, at du kunde lokke mig til udåd, og at det vilde tykkes mig vel gjort, alt det du kræved. Sigurd! GUNNAR. Ja Sigurd.
Ja, det er mulig. Ikke i egen kraft, men ved Guds kraft. Den stund du utrækker din haand er Gud færdig til at ta dig ved haanden, ja lede og hjælpe dig frem paa veien. Men her gjælder det at søke med alvor og trænge sig frem. Ingen finder frem til evige ro, som sig ei vældig fremtrænger. Sjælen maa utstaa en kamp for den tro, hvorav vor salighet hænger.
Ja beundrende kanskee vilde i sin Gjennemfaren han sin Dæmonvinge synke, hilsende Orloggerskaren, lade højt i Skyen blinke med en Lynilds Glimt sin Lee. Lodsen var og blev mærkværdig: under al vor Opseilads tømte taus han sine Glas, og for hver berømt Fregat var han færdig flux at lette paa sin Hat.
Han blev afbrudt i sin tankegang af Hinken: «Ved De hvad, Ratje, 57 kroner for de sidste slæbene, det er blodpenge.» «Undskyld hr. grosserer, naar grossereren betænker at vi arbeidet i et kjør uden skaffestunder og langt udover natten. Ja De ser, Trumpen har jo kvitteret for timetallet, og » «Ja ja. Lad nu det være godt for denne gang. De kan hæve pengene ude hos kassereren.
Hun vilde nok gi det ordentlig stel. Eller adoptere det» hun lo. «Man adopterer jo sommetider saanne barn. Du vet, jeg kunde kalde mig fru Winge og blaase i hvad folk tænker » «Du er altsaa fast bestemt paa som du skrev at avbryte enhver forbindelse med vedkommende mand?» «Ja,» sa hun haardt. « Det er ikke ham, som jeg var forlovet med,» føiet hun til om en stund.
De saa forvildede til alle Sider, og da de kun opdagede en velklædt Herre med en Dame under Armen, løb de hen imod dem, og en af dem sagde hurtigt og stakaandet til Andrey: „Undskyld, min Herre; men De skulde vel ikke have set en Mand løbe?“ „Ud af denne Port?“ spurgte Andrey og pegede paa Rokhalskys Hus. „Ja, netop!“ „Med rødt Skæg og graa Hat?“ „Ja! Nej! det kan være det samme.
Dagens Ord
Andre Ser