United States or Saint Helena, Ascension, and Tristan da Cunha ? Vote for the TOP Country of the Week !
SIGURD. Dagny, følg med; jeg må blive; thi rygtet om tvekampen er alt på vandring mellem folk, og jeg kan ikke møde Gunnar før tiden kommer; men du, styr og råd din fader; hæderligt må han fare frem; i Gunnars gård er mange kvinder; ingen mén må voldes Hjørdis eller de andre. DAGNY. Ja, ja, jeg vil med. På Hjørdis tænker du dog; tak for det hjertelag! SIGURD. Gå, gå, Dagny!
Da jeg endelig begav mig ud i Forstuen, forat gå tilsengs, kom Madamen efter mig, standsed på Dørstokken og sagde højt, mens hendes store, frugtsommelige Mave strutted ud imod mig: »Men det er sidste Nat, De ligger her, så De ved om det.« »Ja, ja!« svared jeg. Der blev vel kanske også en Råd til Husly imorgen, hvis jeg gjorde mig rigtig Flid for det. Et eller andet Skjulested måtte jeg dog finde.
Min Catilina? CURIUS. Ah! FURIA. Den mand, om hvem min tanke kredser? CURIUS. Svimmel griber mig! Jeg hader ! O, jeg kunde myrde ham! FURIA. Svor du mig ikke nylig til, du var beredt at lyde mig? CURIUS. Kræv, hvad du vil; jeg lyder blindt, og tjener dig i alt! Kun er min bøn til dig, glem Catilina! FURIA. Ja, jeg skal glemme ham når han er stegen ned i sin grav. Ah, kræver du at jeg ?
GREGERS. Nej, nej, det sa' også din kone nu nylig. HJALMAR. Jeg svor, at skulde jeg vie mine kræfter til den håndtering, så skulde jeg også hæve den så højt, at den blev både til en kunst og til en videnskab. Og så beslutted jeg at gøre den mærkelige opfindelsen. GREGERS. Og hvad består så den opfindelsen i? Hvad går den ud på? HJALMAR. Ja, kære, du må ikke spørge således om enkeltheder endnu.
HJALMAR. Er du gåt fra huset, siger du? GREGERS. Ja, jeg er flyttet hen på et hotel. HJALMAR. Ja så. Nå, siden du er kommen, så ta' af dig og slå dig ned. GREGERS. Tak. HJALMAR. Her, i sofaen. Gør dig det mageligt. Så her er det altså du holder til, Hjalmar. Her bor du altså. HJALMAR. Dette her er atelieret, som du vel ser GINA. Men her er nu rummeligere; og derfor så holder vi os helst her ude.
Champagne og alting. Og saa blev jeg med op om natten og han spillet spillet du gode gud! Jeg laa paa gulvet og tutet. Jeg var likeglad med alt, naar han bare vilde spille slik og saa for mig alene. Aa du har ikke hørt ham spille du da vilde du forstaa alting. Men efterpaa! Jo der blev greier. Vi slos paa liv og død. Ja jeg slap da fra ham. Borghild laa vaaken, da jeg kom hjem.
Du sa' jo GINA. Jeg vilde bare spørge, om du tror, vi kan dække frokostbordet her? HJALMAR. Ja, her har da vel ikke meldt sig nogen så tidlig? GINA. Nej, jeg venter ikke andre end de to kæresterne, som skal sidde sammen. HJALMAR. Fanden, at ikke de kunde sidde sammen en anden dag! GINA. Nej, snille Ekdal, dem har jeg bestilt til efter middag, når du sover.
HJALMAR. Ja, ja, det skal jeg nok. Hør du, Gina; lidt sildesalat vilde være svært bra'; for Relling og Molvik har nok været ude på rangel inat. GINA. Bare de ikke kommer for snart over mig, så HJALMAR. Nej visst ikke; gi' du dig tid. GINA. Ja ja da; og så kan jo du få arbejde lidt imens. HJALMAR. Jeg sidder jo og arbejder! Jeg arbejder jo alt, hvad jeg årker!
Han havde set for meget af Despotismens Rædsler til ikke at føle, at selv den vildeste Form for Gengældelse var naturlig og undskyldelig, ja endog moralsk berettiget, og han følte hverken Had eller Afsky for dens Forkæmpere, snarere en vis Respekt. En Begivenhed, som var hændet for tre Aar siden, havde bidraget væsentlig til at fæstne hans den Gang noget vage Sympatier.
Han spør, om vi har kaniner, du Hjalmar! Hm! Men nu kommer det rigtige, ser De! Nu kommer det! Flyt dig, Hedvig. Stil Dem her; så ja; og se så der ned, Ser De ikke der en kurv med strå i? GREGERS. To. Og jeg ser, der ligger en fugl i kurven. EKDAL. Hm «en fugl» GREGERS. Er det ikke en and? Jo, begribeligvis er det en and. HJALMAR. Men hvad slags and, tror du? HEDVIG. Det er ikke nogen simpel and
Dagens Ord
Andre Ser