United States or Barbados ? Vote for the TOP Country of the Week !
FRU INGER. Hvad har I tabt? NILS STENSSØN. Mit rige og mit liv! FRU INGER. Og bønderne? Mine svende; hvor har i dem? NILS STENSSØN. Ådslerne vil I finde langs landevejen. Hvem der har taget resten, skal jeg ikke kunne sige jer. Hvor er I? NILS STENSSØN. Her; her! FRU INGER. Ak, Olaf Skaktavl, også I ! OLAF SKAKTAVL. Det var ugørligt at slippe igennem. FRU INGER. I er såret, ser jeg!
Blege spøgelser; døde fædre; faldne frænder. Fy; disse borende øjne fra alle krogene! Knut Alfsøn! Olaf Skaktavl! Vig, vig! Jeg kan ikke dette! Olaf Skaktavl står et stykke fra hende. OLAF SKAKTAVL. For sidste gang, Inger Gyldenløve, I er altså urokkelig i eders forsæt? FRU INGER. Jeg kan ikke andet. Og mit råd til eder er: gør I ligesom jeg.
Gem den, siger jeg! I forstår mig ikke. Fru Inger tviler ingenlunde om, at I er hendes barn; men, ja, se eder om; se al denne rigdom; se alle disse mægtige forfædre og frænder, hvis billeder prunker både højt og lavt på alle vægge; og endelig hun selv, denne stolte kvinde, der er vant til at byde som den første adelsfrue i riget.
Lagde I ikke mærke til, hvor begærligt han ved natverdsbordet lytted efter det mindste ord, jeg fortalte om Eline? OLAF SKAKTAVL. Han glemte både mad og drikke. FRU INGER. Og vore hemmelige anliggender med. OLAF SKAKTAVL. Ja, og det som mere er, papirerne fra Peder Kanzler. FRU INGER. Og af alt dette slutter I vel ?
Hvad vil I gøre med ham? Giv mig ham igen! Dræb ham ikke for mig! OLAF SKAKTAVL. Ah. jeg begynder at begribe FRU INGER. Og denne angst ; denne kvælende rædsel . Jeg har båret på det i mangfoldige år, og så skulde det briste alt tilhobe, og jeg får friste slig nød og kvide! Herre min Gud, er dette ret af dig? Var det derfor, du gav mig ham? Hvor har I ham? Hvor er han?
FRU INGER. Jeg hører dem alt nedenunder i borgestuen. OLAF SKAKTAVL. Men hvordan? Når vi ikke kan skjule ham NILS STENSSØN. Ah, jeg har det; jeg har det! Hemmeligheden ! FRU INGER. Hemmeligheden? NILS STENSSØN. Ja visst; eders og min! FRU INGER. Krist i himlen, kender I den? NILS STENSSØN. Frå først til sidst. Og nu, da livet står på spil . Hvor er herr Nils Lykke? FRU INGER. Flygtet.
ELINE. Hvo har sagt jer, at jeg ikke ejer mod og mandskraft, når det gøres behov? FRU INGER. Stille, barn; jeg kunde tage dig på ordet. ELINE. Hvordan, min moder? FRU INGER. Jeg kunde kræve begge dele af dig; jeg kunde dog, lad mig først få tale til ende.
På Jæmtelandsfjeldet er mit hår bleven gråt. Jeg har lånt hus hos ulv og bjørn. I ser, fru Inger, jeg trænger eder ikke; men både adel og almue har eder behov. FRU INGER. Det gamle omkvæd. OLAF SKAKTAVL. Ja, det klinger ilde i eders øren, det véd jeg nok; men I får høre det alligevel. Kort og godt: jeg kommer fra Sverig. Der er uro påfærde. I Dalarne skal det bryde løs. FRU INGER. Jeg véd det.
Da kunde vi med tryghed sige til eder Norske: "tag eders gamle arvede rettigheder tilbage; vælg eder en styrer efter eget tykke; vær vore venner i nøden, ligesom vi vil være eders!" Læg ellers vel mærke til, fru Inger, at dette højmod i grunden ikke er så stort, som det kanske synes; thi I vil selv indse, at vi, langtfra at svækkes, snarere vil styrkes derved.
FRU INGER. Jeg svor, hvad I andre svor; hverken mere eller mindre. OLAF SKAKTAVL. I husker eders ed og har dog glemt den. FRU INGER. Og hvorledes holdt de andre, hvad de havde lovet? Jeg taler ikke om eder, Olaf Skaktavl, men om eders venner, al Norges adel. Der er ikke én af dem, i alle disse år, som har havt mod til at være mand; og dog lægger de mig til last, at jeg er en kvinde.
Dagens Ord
Andre Ser