United States or Ethiopia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Tania lyttede tavs til hans Ord; men hendes Øre lod sig ikke bedrage af hans lette Tone. Da han var færdig, lænede hun sig op imod ham, saa ham fast ind i Øjnene og sagde: „Der er noget, du skjuler for mig, Andrey! Noget meget sørgeligt noget, der tynger paa dit Sind! Sig mig, hvad det er! Lad mig faa Lov til at dele alle dine Sorger!
Men husk paa ikke at tage imod noget som helst af dem kun en Lap Papir, som De bringer mig, og hvoraf jeg faar at vide, at de er komne sikkert over.“ Sam nikkede tavst. Det var atter en af Davids Særheder, som han gennemførte med ubøjelig Strenghed. Den krænkede Smugler strøg Haaret fra Panden og gav sig til at spørge om Vejret i St. Petersborg, for at komme ind paa et andet Samtaleemne.
Og idet han glemte Stedet, Mængden, Faren, alt og kun gav efter for Øjeblikkets Indskydelse traadte han et Skridt frem og strakte begge Hænder ud imod hende.
Der stod han, lige under hendes Fødder, med Hovedet bøjet op imod hende. Deres Øjne mødtes.
„Ja, De har Ret, Overgangen er stor; men jeg føler det dog ikke som noget pinligt tvært imod, jeg befinder mig bedre her end der,“ svarede Andrey. Repin rystede tvivlende paa Hovedet.
Derimod vilde jeg foreslaa, at Vasily holdt lidt nærmere ved Værtshuset, det vilde se mere naturligt ud, saa staar jeg ved Enden af Gaden og giver ham et Tegn, idet Fangerne viser sig, for at han kan køre lidt længere frem imod dem.“ De gik atter igennem Gaderne og kom nu ud paa en anden Kant af Fængselspladsen; Zina førte sin Ledsager skraas over den og gik videre langs Fængselsmuren.
Petersborg Mil for Mil nærmede sig Grænsen. Han havde om Morgenen faaet Telegram fra David Stirn, en Student af jødisk Afstamning, som stod i Forbund med „Goiserne“ (kristne Oprørere) imod Autoriteterne og nu bevogtede Grænsen for dem. I
Det var for resten ikke mit påfund; thi hvorsomhelst jeg kom frem i Dalarne, der stimled almuen sammen og hilste mig som grev Sture. Det hjalp ikke, alt hvad jeg sagde dem imod. Greven havde været der for to år siden, fortalte de, og det mindste barn kendte mig igen. Nå, lad gå, tænkte jeg; du blir aldrig greve mere i dette liv; du kan jo sagtens engang forsøge, hvordan det er.
Vær saa venlig at vende om, eller De vil faa Ubehageligheder!“ sagde han bestemt. Andrey trak paa Skuldrene. „Jeg begriber ikke, hvorfor Folk ikke maa gaa paa Gaden,“ sagde han, idet han stadig gik videre. Herren vinkede med Haanden, og i samme Nu kom to lange, civilklædte Fyre, som havde staaet i nogen Afstand, hen imod Andrey i den synlige Hensigt at føre ham bort med Magt.
Den druknende endskønt foruden håb sig klynger fast dog til de knuste planker; og sluges vraget af den våde grav, og er det sidste skimt af redning svunden, den sidste planke han med sidste kraft omklamrer, synkende med den til bunden. AURELIA. Men hvis en gæstmild kyst tilsmiler ham med grønne lunde langsmed havets vove, da vågner håbet atter i hans barm, han stræber did, imod de lyse skove.
Dagens Ord
Andre Ser