United States or Japan ? Vote for the TOP Country of the Week !
Den er nydelig Jenny ja vet du hvad .» Heggen holdt billedet mot lyset og saa længe paa det: «Nydelig du. Dette her det staar vakkert, du. Den er svært kraftig, synes jeg Ligger hun og graater nu igjen?» «Jeg vet ikke. Hun sat herinde og graat. Søsteren hadde skrevet til hende.»
Da de andre fik se hvad Kerr og Tony hadde set, blev de staaende aldeles maalløse. Longley var den første som fik fatningen igjen: „Dette tænker jeg opklarer mysteriet med den underlige lyd inde i fjeldet, Sir Ralph.“ „Hvordan? Jeg er ikke ganske med, De mener ?“ „At den lyden vi hørte, var vand som sildret og fløt gjennem fjeldet.“
Jenny lo igjen: «Der vilde vel ikke være større haab. Ja han forelsker sig naturligvis ogsaa i dig. Hvis du ikke er litt forsigtig.» «Det gjør de jo allesammen. Gud maa vite hvorfor. Men det gaar jo altid fort over igjen. Og saa blir de sinte paa mig efterpaa.» Hun sukket. Der kom en opover trappen. «Det er Gunnar. Jeg gaar ind til mig selv litt jeg maa vaske øinene mine skjønner du, Jenny.»
Men saa blev hun pludselig borte igjen, og vi hørte ikke mere til hende, før en dag der kom en detektiv ombord og spurgte efter Dick Darling. Jentungen var mistænkt for at have stjaalet et gulduhr fra kontoristen sin. Nu mente politiet, at hun havde stampet det eller solgt det; men selv sagde hun, at hun havde faaet penge hos Dick og at det var de hun havde flottet sig med.
Han var saa fortærende sint at han sprutet gnister. Ratje sagde ingenting. Først da han havde hjulpet til at faa begge skuderne fortøiet saa han op paa Trumpen som endnu ikke var færdig med at skjælde ud. «Ja ja, farvel da, Trumpen. Du foretrækker at spadsere indover til byen igjen du; men jeg har det travelt, saa nu gaar vi.» Det gik op for Trumpen at han havde begaaet nok en dumhed.
Paa eftermiddag holdt pastor Reierson indremissionspræken. Allerede da han besteg prækestolen var der en forunderlig stilhet over forsamlingen. Det var underlig at se den kjendte skikkelse paa prækestolen i Glenfield igjen. Man kunde ogsaa merke det, at pastor Reierson selv var bevæget.
Men var tiden lang for dem derinde i byen, saa var den likesaa lang for folkene i Glenfield kirke. De sat og ventet og ventet. Gamle Gurine Hendrums kaffe, som var den bedste i verden, og som hun nu hadde laget særskilt god for denne anledning, holdt paa at bli kold, og skulde hun koke den op igjen, var hun ræd det vilde bli gammelsmak paa den.
Longley satte i et forbauset utrop. „Vi faar et traadløst telegram,“ erklærte han. „Der har vi det igjen. Det er signalklokken fra instrumentet i vort telegrafrum. Jeg faar se hvad jeg kan faa ut av det, kanske det er noget vigtig.“ Han skyndte sig gjennem oplagsrummet, fulgt av gutternes ivrige spørsmaal, og lukket sig inde i den lille kahyt.
Her er dyre død ingen ting at flire af, saa meget du ved det, og hvis du ikke svindter dig med et se anstændig ud, saa forsyne mig pynter jeg ikke galionsfiguren din slig, at din egen mor ikke skal kjende dig igjen. Kanske du tror at en mand som Dick er til at flire af, din skidtstøvel. Et slikt blæksmørrende ubegavet væsen, hvad i dundrende er det du flirer af?»
„Ja, kan vi ikke, saa faar vi ty til flyvemaskinen igjen, og flyve derop,“ sa Dale og
Dagens Ord
Andre Ser