United States or Puerto Rico ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hvis Dick havde besluttet at gaa i hundene, saa gjerne for mig. Men slig gaar det, naar folk ikke faar raset ud i ungdommen, saa maa de rase naar de bliver gamle, og da bliver de titusen gange værre. Naa ja. Der gik nogen dage, hvor Dick skinnet lidt op igjen, og hun kom hver middag og onkeldicket ham.
Det mente jeg dengang, og det mener jeg den dag i dag.» «Det mente du slet ikke. Du mente det samme som jeg, at der skulde klemmes ud af finnen hver penny vi kunde faa til at reparere «Styggen» for.
Kan hun ej mætte denne hede trang, kan hun ej følge dine tankers flyven, vid: hun formår at dele hver din sorg, har kraft og mod at lette dine byrder. CATILINA. Så hør da, min Aurelia, hvad der i disse dage mig så dybt forstemte. Du véd, jeg længst har konsulatet søgt foruden held. Du kender jo det hele; hvordan, for stemmer at erhverve mig, jeg har forødt
Hun hadde set, han blev mere voksen og mandig for hver dag det liksom gled av ham, hans usikkerhet; den pludselige nedslaathet kom aldrig over ham nu. Og hun selv blev sikrere, varmere, gladere.
BJØRN. Hvorfor ikke? FINN. Selv har du sagt det: vor sidste riddersmand er død og borte. BJØRN. Den forbandede skelm, han har øjnene med sig overalt. Så lidt har det da bådet, alt det jeg søgte at dølge og dække. Hun er i folkemunde; det vil ikke vare længe, før hver mand råber, at BJØRN. Er det jer, jomfru Eline? ELINE. Hør fortæl mig et af dine eventyr; jeg véd, du kan flere end dem, som
Ikke et Menneske omkring, intet Lys, ingen Støj. Jeg er i det voldsommeste Sindsoprør, jeg puster tungt og højlydt og græder tænderskærende for hver Gang, jeg må levere disse Kødsmuler, som kanske kunde mætte mig lidt.
Britten vildfe blive bleg, saae han deres Tagfatsleeg med en Sværm af Kastevinde, der, saa hurtigt som en Vifte slaaes ud, sig om kan skifte efter hver Kompassets Streg.
Det var en bror av hendes virkelige far, med sin kone og sine smaapiker. Han hadde bodd i Amerika og hun hadde aldrig set ham, og han var død, og billedet stod der, og ingen tænkte paa det, og hun tørret støv av det hver dag og saa ikke paa det, og det var som en anden nipsting. Hun kom ind paa sit lille rum og begyndte at ta ned haaret. Løiet for sin mor hadde hun jo altid.
»Har ingen store Bekymringer desangående!« svared jeg. »Om en otte Dages Tid tænker jeg, at De skal have hørt fra mig nogen hver.« Dermed gik jeg. Da jeg kom hjem, henvendte jeg mig straks til min Værtinde og bad om en Lampe.
HJALMAR. Å kom nu ikke med den snak igen! GINA. Her er, ved gud, ingen sumplugt, herr Werle; for jeg lufter såmænd ud hver evige dag. Den stank, jeg mener, den lufter De visst ikke ud. HJALMAR. Stank! GINA. Ja, hvad synes du, Ekdal! RELLING. Om forladelse, det skulde vel ikke være Dem selv, som bringer stanken med der oppe fra gruberne?
Dagens Ord
Andre Ser