United States or Switzerland ? Vote for the TOP Country of the Week !
I trange tider holdt vi trofast sammen; hun fordrer ikke stort af livets gammen, og jeg er nøjsom, har alt længe sporet, at jeg blev skabt for hjemmet og kontoret. Lad andre følge svaneflokkens flugt; liv i det små kan også være smukt. Hvad siger ej etsteds geheimeråd Goethe om melkevejen, skinnende og hvid? Af den kan ingen skumme lykkens fløde, og endnu mindre hente smørret hid
Den vil holde længe . O, "længe", "længe"; usle armodsord! Hvad gælder "længe" vel for kærligheden? Det er dens dødsdom, meldugg over sæden. "På evigt liv for kærlighed jeg tror" den sang skal altså tie, og isteden det lyde skal: Jeg elsked dig ifjor! Hvad vil du, Svanhild?
Ikke paa at jeg evnet vinde frem til at uttrykke, hvad jeg vilde men jeg tvilte netop paa, hvad det var, jeg egentlig vilde uttrykke. Jeg saa jo, at den romantiske kunst var blomstret av og holdt paa at visne det var forfald og usandfærdighet over hele linjen omtrent og saa var det netop romantikken, som hadde hele mit hjerte.
„Hvad befaler kapteinen nu?“ spurte amerikaneren ironisk. „Kom Dere alle ut av gondolen saa fort Dere kan,“ lød svaret. „Hvad mener De? Da vil jo skibet vort fare tilveirs og blaase bort som en fjær!“ protesterte amerikaneren. „Det er akkurat hvad vi vil,“ svarte Sir Ralph tørt.
Farvel så længe. RELLING. Det er da også en ulykke, at ikke det menneske gik til helvede ned i en af Højdalsgruberne. GINA. Jøss', hvorfor siger De det da? Å jo, for jeg har nu så mine funderinger. GINA. Tror De, at unge Werle er rigtig gal? RELLING. Nej desværre; han er ikke galere end folk plejer være. Men en sygdom har han rigtignok i kroppen. GINA. Hvad er det for noget, som fejler ham da?
Kun nag og skuffelse de lod tilbage; hvert modigt håb har skæbnen røvet mig. Foragt dig, Catilina! Du føler ædle kræfter i dit sind; og hvad er målet for din hele stræben? Kun mættelse for sanseligt begær.
„Vilde det da være saadan en stor Ulykke?“ spurgte Andrey godmodigt. „Ja, selvfølgelig især nu!“ udbrød Tania med ungdommelig Varme. „Af hvad Grund?“ Andrey følte et uvilkaarligt Ubehag. „Fordi jeg netop nu skal til at prøve mine Kræfter paa det Felt,“ svarede hun, „og jeg meget nødig vilde gøre Fiasko blandt den Del af mine Venner.
GINA. Nej, idag ikke. HEDVIG. Du skal se, der kommer nok nogen imorgen, far. HJALMAR. Gid det var så vel; for imorgen tænker jeg at ta' fat med hele mit alvor. HEDVIG. Imorgen! Nej men husker du da ikke, hvad det er for en dag imorgen? HJALMAR. Nå, det er jo sandt . Ja, så iovermorgen da. Herefter vil jeg gøre al ting selv; jeg vil være ganske alene om hele arbejdet.
Ve, om efter disse Mærker, som hvert Øjekast forstærker, om jeg da med grum Forstand, med en Ravnefaders Vilje, med et indbildt Blik, som al Glæde fra sig selv bestjal, kunde skilne mellem disse, mellem denne Pintselilje og min døende Narcisse! O hvad Jubelfryd opdager jeg til denne Time spart!
Heller ikke, hvad karakterer, handling, eller overhovedet hvad det faktiske indhold angår, findes der mellem begge stykker nogen anden eller større lighed end den, der er en nødvendig følge af, at stoffet til dem begge er hentet ud fra kæmpevisernes trange forestillingskreds.
Dagens Ord
Andre Ser