United States or Syria ? Vote for the TOP Country of the Week !


WERLE. , det var jo i al fald noget. Tænk over det, Gregers. Synes du ikke, det måtte kunne la' sig gøre? Hvad? Her stikker noget under. WERLE. Hvorledes det? GREGERS. Der være noget, som du har brug for mig til. WERLE. I nært et forhold som vort har den ene vel altid brug for den anden. GREGERS. Ja, man siger jo . WERLE. Jeg vilde gerne ha' dig hjemme hos mig nu en tid.

Bill hadde været saa længe borte fra Leavenworth, at han hadde næsten 1000 dollars tilgode, da han kom dit. Det var mange penger; men allikevel graat hans mor, da de kjørte hjem. Hvad er paafærde, mor? spurte gutten urolig. Aa, Bill, svarte hun med graatkvalt stemme; du kunde ikke selv engang kvittere for pengene dine. Tænke sig, at gutten min ikke kan skrive sit eget navn engang!

Tifold kærere måtte du være mig nu, ifald du ikke alt var mig det kæreste i verden! SIGURD. Dagny, min gode hustru, nu ved du alt hvad som trænges. Jeg måtte vare dig; thi ringen, lad den aldrig komme Hjørdis for øje! Vil du gøre mig til vilje, kast den ud dybt havbunden! DAGNY. Nej, Sigurd, dertil er den mig for kær; den er jo en skænk fra dig!

Jeg skal vise den Konstabel, hvad det vil sige at kalde mig Tosken! Dermed vendte jeg om og løb tilbage. Jeg følte mig blussende hed af Vrede. Nede i Gaden snubled jeg og faldt, men jeg ændsed det ikke, sprang op igen og løb. Nede ved Jærnbanetorvet var jeg imidlertid ble ven træt, at jeg følte mig ikke istand til at fortsætte helt ned til Bryggen; min Vrede havde desuden taget af under Løbet.

Hvor henter jeg nu den fornødne spænstighed fra, til at føre opfindelsen over i virkelighedens verden? Kanske dør den med mig; og da er det din forgangenhed, Gina, som har dræbt den. Nej, du da ikke sige noget sligt noget, Ekdal. Jeg, som alle mine dage bare vilde gøre altingen til det bedste for dig! HJALMAR. Jeg spør, hvad blir der nu af familjeforsørgerens drøm?

Rundt om hævet landet sig, saa at ingen kunde se den paa en kilometers afstand, og knapt nok skulde man blevet var den om man saa strøg lige forbi, for den laa paa indsiden af en holme som skjærmet fortrinligt. «Ja nu er vi her. Hvad næstspurgte Dick Darling. Han stod i lugen sin, søvngrætten og sur og gren i den regntunge morgen.

AURELIA. Tal ikke mere! Lad os ikke tænke denne sag; det volder jo kun sorg. CATILINA. Mig knuser tifold mer dit stille tålmod, end selv et smertesskrig ifra din læbe! SOLDATEN. Tilgiv mig, herre, at jeg træder ind sent dagen, umeldt, i din bolig. Vær ikke vred CATILINA. Hvad er dit ærend her? SOLDATEN. Mit ærend er en ydmyg bøn. Du sikkert vil høre den.

Vilde hun have syntes bedre om mig, hvis jeg havde gjort mig til en Udhaler? . . . . Ikke noget Sludder. Det galdt bare at ! Og hvis det bare galdt at , ved den levende . . . . Jeg lagde hende ned, lagde hende simpelthen ned i Sofaen. Hun stred imod, ganske lidt forresten, og forbauset ud. »Nej . . . . hvad vil Desagde hun. »Hvad jeg vil?!« He, hun spurgte, hvad jeg vilde!

Det hærværk bær min livsvårs første bud. For længe har jeg siddet bag gardiner og digtet skriftlig under lampen tændt; nu er min døde stuedigtning endt; med Herrens solskin jeg i dagen triner; min vår er kommen og min sjæls forvandling; herefter digter jeg i dåd og handling. LIND. Ja, digt for mig i hvad du vil; men vent ej derfor, at min svigermor er tjent med tabet af de malede gardiner.

Pokker om jeg skjønner, hvad det skulde kunne gjøre en mand, om hans kone har hat et forhold før eller flere naar hun hadde været retskaffen og loyal i det, den tid det varte . For det der med at forlange denne fysiske uskyldighet er jo bare raat igrunden.