United States or Malaysia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han forlangte ingen fars myndighet over steddatteren klok og god og naturlig kom han hende imøte. Hun var barn til den kvinde han holdt av, og derfor holdt han av Jenny. Hvad hun skyldte ham, saa hun først helt nu som voksen. Hvor meget sykelig og forskruet han hadde utryddet og bekjæmpet hos hende.
Jeg gik i største Hast nedad Pilestrædet, hvor jeg vidste om en Pantelåner i anden Etage; jeg havde forøvrigt aldrig været hos ham før. Da jeg kom ind i Porten, trak jeg skyndsomt min Vest af, rulled den sammen og stak den under Armen; derpå gik jeg opad Trappen og banked på til Sjappen. Jeg bukked og kasted Vesten på Disken. »Halvanden Krone,« sagde Manden.
„Nej men Soldaten afløses nu og da i sin Tjeneste for at blive i din Lignelse“ sagde Advokaten. „Undertiden, ja! Men der er ogsaa Tider, hvor der ingen Hvile undes ham, og det er netop Tilfældet med mig nu“. Det var dette uovervindelige Mod og den ubetvingelige Vilje hos Revolutionisterne, der tiltalte den gamle Advokat, og især beundrede han begge disse Egenskaber hos Andrey.
Der blev intet mere sagt. Avstemning blev forlangt og forslaget blev antat med majoritet. Det var den første gang at W. U. ikke hadde majoriteten i menigheten med sig. Imidlertid blev missionsmøtet avholdt som bestemt. Missionær Dvarland fra Madagaskar kom. Han stanset hos pastor Setun i prestegaarden. Gamlepresten indremisjonsprest Reierson kom ogsaa. Han fik stanse hos gamle N. B. Olsons.
Det faldt pludselig saa vanskelig at forklare hele sammenhængen. «Ja ser du, din far gjorde visit hos mig en dag, og siden har han kommet op sommetider om eftermiddagen til te. Saa har vi sittet og pratet om dig da .» «Men Jenny det har du jo ikke skrevet et ord om du har jo ikke nævnt, at du har truffet far!» «Nei. Jeg har ikke det du.
Nu hændte det, at mens student Warnes og nogen av menighetens diakoner holdt opbyggelsesmøte hos N. B. Olson den onsdag aften, var W. U. Nelson og Jeremias Bustad borte hos John Asber og ordnet med den omtalte „progressive supper“ til indtægt for pastor Setun, før han skulde reise.
GREGERS. Hos Relling! Har han virkelig været ude med de mennesker? GINA. Han har nok det. GREGERS. Ja men han, som trængte så inderlig til ensomhed og til at samle sig i alvor ! GINA. Ja De må så sige. Er far hos Dem? Er han der? RELLING. Ja visst er han så. HEDVIG. Og De, som ikke siger os til! RELLING. Ja, jeg er et bæ-æst.
Hun saa, det gjorde ham godt, naar hun lot munter og frisk. Hun tænkte neppe mere det var uten anstrengelse, hun lot være. I virkeligheten var hendes hjerne utslitt. Som en stadig murrende mindelse kjendte hun bare, at hendes bryst var ømt og hovent og at korsettet plaget hende. Jenny hadde leiet hos en lærerenke i en landsby paa Vestsjælland.
HJALMAR. Ja, eller ta' rede på indkomsterne i al fald. GINA. Å gud hjælpe os, det er nok snart bestilt. HJALMAR. En skulde ikke tro det; for jeg synes, du får pengene til at strække så mærkværdig langt. GINA. Det er fordi jeg og Hedvig behøver så lidet. HJALMAR. Er det sandt, at far blir så rundelig betalt for den arkskrivningen hos grosserer Werle? GINA. Jeg ved ikke, om det er så rundelig.
Det er ikke bare mors skyld heller. Jeg kan da forstaa hende alle mennesker foretrækker far. Ja du og. Det er rimelig jeg gjør det igrunden jeg og. Men netop derfor skjønner jeg, at hun er blit, som hun er blit. Hun vil jo være den første overalt, ser du. Og hun er det hos ingen. Stakkars mor!» «Ja stakkars,» sa Jenny. Men hendes hjerte var iskoldt imot fru Gram.
Dagens Ord
Andre Ser