United States or Kosovo ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og ham var det jo også, som satte mig i stand til at gifte mig. Eller kanske ved du ikke det heller? GREGERS. Nej, det vidste jeg rigtignok ikke. Jeg har kanske dog gjort far uret alligevel i enkelte stykker. Ja, for dette her viser jo hjertelag, ser du. Det er ligesom et slags samvittighed- HJALMAR. Samvittighed ? GREGERS. Ja, ja, eller hvad du vil kalde det da.
Jeg vil forlange noget for dig, et eller andet. Det skal være den fattige opfinders eneste løn. Å du snille, snille far! Nå, synes De ikke ganske bra' om det, til en forandring, at sidde ved et godt besat bord i en lykkelig familjekreds? HJALMAR. Ja, disse timer ved bordet sætter jeg virkelig pris på. GREGERS. Jeg, for min del, trives ikke i sumpluft. RELLING. Sumpluft?
Men nu skulde du gå ud lidt, som du plejer, Hedvig; nu er det så passelig skummert for dig. HEDVIG. Nej, jeg bryr mig ikke om at gå ud nu. HJALMAR. Jo, gør det; jeg synes, du myser så med øjnene; du har ikke godt af alle disse dampene her inde. Her er dump luft under dette tag. HEDVIG. Ja, ja da, så løber jeg ned køkkentrappen og går indover en liden stund.
HEDVIG. Ja. Det er noget, som skal være til imorgen. GINA. Berta har altid havt en liden ting til dig på den dagen. HJALMAR. Hvad er det for noget? HEDVIG. Nej, det kan du ikke få vide nu; for mor skal gi' mig det på sengen imorgen tidlig. HJALMAR. Å, alt dette maskepi, som jeg skal holdes udenfor! Nej, du kan gerne få se det. Det er et stort brev. HJALMAR. Et brev også?
HJALMAR. Kære, lad os ikke tale om det. Min stakkers ulykkelige far lever naturligvis hjemme hos mig. Han har jo ingen anden i hele verden at holde sig til. Men dette her er så knusende tungt for mig at tale om, ser du. Sig mig heller, hvorledes du har havt det der oppe på værket. GREGERS. Dejlig ensomt har jeg havt det, havt god anledning til at gruble over mangt og meget.
HJALMAR. Ikke straks; først kom den hjem til din far; en der vilde den ikke trives; og så fik Pettersen besked, at han skulde gøre ende på den Hm ja, Pettersen den torsken På den måden var det, at vi fik den, ser du; for far kender noget til Pettersen; og da han hørte dette her med vildanden, så maged han det så, at han fik den overladt.
GREGERS. Og du, som har lagt så stort et arbejde i dette. HJALMAR. Det var denne udsvævende Relling, som fik mig til det. GREGERS. Relling? HJALMAR. Ja, det var ham, som først gjorde mig opmærksom på mit anlæg for en eller anden mærkelig opfindelse i fotograflen. GREGERS. Aha, det var Relling! HJALMAR. Å, jeg har været så inderlig lykkelig over den sag.
HJALMAR. Nå, så er det jo bra'. Ja, så spiser vi her. GINA. Ja ja da; men det haster ikke med at dække endnu; du kan godt bruge bordet en stund til. HJALMAR. Å jeg synes, du ser, jeg sidder her og bruger bordet alt det jeg kan! GINA. For så er du fri siden, ser du. Hjalmar! HJALMAR. Nå? EKDAL. Er ræd, vi kommer til at flytte vandtrauget lige vel.
GINA. Men kunde du da ikke for en dags tid eller to slå dig ned i dagligstuen? Der havde du alt dit for dig selv. HJALMAR. Aldrig indenfor disse mure! GINA. Nå, men nede hos Relling og Molvik da? HJALMAR. Nævn ikke de menneskers navn! Jeg er færdig at miste appetiten bare jeg tænker på dem. Å nej, jeg får nok ud i stormen og snékavet, gå fra hus til hus og søge efter ly for far og mig.
Vor herre lad mig da aldrig leve den dag, da jeg skulde sidde som enke! HJALMAR. Å, det ene som det andet. Nu er jo alt forbi alligevel. Alt! GREGERS. Tør jeg komme? HJALMAR. Ja; kom. Det er sket. GREGERS. Det er? HJALMAR. Jeg har levet den bittreste stund i mit liv. GREGERS. Men også den mest løftede, tænker jeg. HJALMAR. Nå, foreløbig har vi det i al fald fra hånden.
Dagens Ord
Andre Ser