United States or Senegal ? Vote for the TOP Country of the Week !
HJALMAR. Det vil jeg ønske for min familjes skyld. Men la' os nu sætte os og spise og drikke og være glade. GREGERS. Skal vi ikke vente på din far? HJALMAR. Nej, han vil ha' sit ind til sig siden. Kom så! RELLING. Igår var Molvik stygt på støvlerne, fru Ekdal. GINA. Så? Igår igen? RELLING. Hørte De ham ikke, da jeg kom hjem med ham mat? GINA. Nej, jeg kan ikke sige det.
Lad de andre anstrænge sig. Der går de fyrene fra det ene madhus til det andet og æder og drikker dag ud og dag ind. Lad dem saa værs'go' gøre nytte for al den gode mad, de får. GINA. Men det sa' du da vel ikke? Hå hå hå ; de fik såmænd høre noget af hvert. EKDAL. Og det var til kammerherrerne selv! HJALMAR. Det er ikke frit for det. EKDAL. Tokayervin, du? Det er en fin vin, det.
Jeg vil betale denne æresgæld ; ha-ha-ha, det skal kaldes en æresgæld! Men nok om det. Jeg vil betale alt, med fem procent renter. GINA. Men, snille Ekdal, det har vi, ved gud, ikke penger til. HJALMAR. Vil De sige Deres forlovede, at jeg arbejder ufortrødent på min opfindelse.
WERLE. La' ikke du heller mærke til det? GREGERS. Hvad skulde jeg lægge mærke til? WERLE. Vi var tretten til bords. GREGERS. Så? Var vi tretten? Vi er ellers altid vant til at være tolv. Du skulde ikke sendt mig den indbydelse, Gregers. GREGERS. Hvad! Det heder jo, at selskabet skal være for mig. Og så skulde jeg ikke be' min eneste og bedste ven HJALMAR. Men jeg tror ikke, din far liker det.
Kære Hjalmar, var det så ikke godt, at jeg kom? HJALMAR. Jo. GREGERS. At du fik fuld klarhed over alle forhold, var ikke det godt? Jo visst var det godt. Men der er én ting, som oprører min retfærdighedsfølelse. GREGERS. Og hvad er det for noget? HJALMAR. Det er dette her, at ; ja, jeg ved ikke, om jeg tør yttre mig så uforbeholdent om din far. GREGERS. Tag ikke noget som helst hensyn til mig.
HJALMAR. Å nej tænk, at jeg skulde glemme det! HEDVIG. Nej, du vil bare narre mig, far! Å, det er skam af dig! Hvor har du det henne? HJALMAR. Jo så sandelig glemte jeg det ikke. Men bi lidt! Jeg har noget andet til dig, Hedvig. Å mor, mor! GINA. Ser du; når du bare gir tid, så HEDVIG. Det der? Det er jo bare et papir. HJALMAR. Det er spiseseddelen, du; hele spiseseddelen.
Hvor henter jeg nu den fornødne spænstighed fra, til at føre opfindelsen over i virkelighedens verden? Kanske dør den med mig; og da er det din forgangenhed, Gina, som har dræbt den. Nej, du må da ikke sige noget sligt noget, Ekdal. Jeg, som alle mine dage bare vilde gøre altingen til det bedste for dig! HJALMAR. Jeg spør, hvad blir der nu af familjeforsørgerens drøm?
GINA. Nå, jeg tænker såmænd ikke på at gøre mig den nyttig. HJALMAR. men det er ikke værdt, at den går i skuddermudder alligevel; i al den forstyrrelsen, når jeg flytter, kunde det så let GINA. Jeg skal nok ta' vare på det, Ekdal. HJALMAR. Gavebrevet hører jo først og fremst far til; og det får bli' hans sag, om han vil gøre brug af det. Ja, stakkers gamle far
Men gi' mig pistolen! GINA. Vil du ha' den pigstolen med dig? HJALMAR. Ja. Min ladte pistol. Den er væk. Han må ha' ta't den med sig ind. HJALMAR. Er han på loftet? GINA. Ja visst er han på loftet? HJALMAR. Hm, den ensomme gubbe. GINA. Havde vi nu ikke lejet bort værelset, kunde du ha' flyttet der ind. HJALMAR. Jeg skulde bli' boende under samme tag, som ! Aldrig, aldrig!
HJALMAR. Ja, så bodde Gina hjemme hos sin mor, en madam Hansen, en svært flink og strævsom kone, som holdt et lidet spisekvarter. Og så havde hun et værelse at leje ud også; et rigtig pent og hyggeligt værelse. GREGERS. Og det var du kanske så heldig at komme over? HJALMAR. Ja, det var såmænd din far, som gav mig anslag på det. Og der, ser du, der var det egentlig jeg lærte Gina at kende.
Dagens Ord
Andre Ser