United States or Philippines ? Vote for the TOP Country of the Week !
HJALMAR. Ja, naturligvis er det Gina Hansen. GREGERS. som styred huset for os det sidste år mor lå syg? HJALMAR. Ja visst er det så. Men, kære ven, jeg ved da bestemt, at din far skrev dig til, at jeg havde giftet mig. Men far skriver altid så kort til mig. HJALMAR. Jo, det gik ganske ligefrem.
GINA. Imorgen får du nok ikke tid, Ekdal. Å jo visst, mor! GINA. for husk på de kopierne, som skal retuseres; her har nu været så mange bud efter dem. HJALMAR. Se så; er det nu de kopierne igen? De skal nok bli' færdige. Er her kanske kommet nye bestillinger også? GINA. Nej desværre; imorgen har jeg ikke andet end de to portrætterne, som du ved. HJALMAR. Ikke noget andet?
Hun har bare så listelig sørget for at stå på en god fod med ham så længe til tiden kom. GREGERS. Dette her tror du ikke selv, Hjalmar. HJALMAR. Det forfærdelige er jo netop, at jeg ikke ved, hvad jeg skal tro, at jeg aldrig kan få vide det. Men kan du da virkelig tvile på, at det må være, som jeg siger? Hå-hå, du stoler for stærkt på den ideale fordring, min gode Gregers!
GINA. Nej men hvad skal da det være til, Ekdal? Det er jo bare at gøre dig livet surt. Jeg passer nok fotograferingen, jeg; og så blir du ved at stelle med opfindelsen. HEDVIG. Og så med vildanden, far, og med alle hønsene og kaninerne og ! HJALMAR. Snak ikke til mig om det tøjeri! Fra imorgen af sætter jeg aldrig mere min fod der inde på loftet.
GREGERS. Hun vilde offre til dig, det bedste hun ejed i verden; for så måtte du da komme til at holde af hende igen, mente hun. Å, det barn! GINA. Ja, hvad hun kan finde på! GREGERS. Hun vilde bare ha' din kærlighed igen, Hjalmar; hun syntes ikke hun kunde leve den foruden. Der kan du selv se, Ekdal. HJALMAR. Gina, hvor er hun henne? Stakkers, hun sidder vel ude i køkkenet, kan jeg tro.
HJALMAR. En man ds hele moralske grundlag kan svigte under hans fødder; det er det forfærdelige. RELLING. Ja, jeg har jo aldrig sådan egentlig været gift; så jeg tør ikke dømme om de ting. Men det ved jeg da, at til et ægteskab hører barnet også. Og barnet skal I la' være i fred. HJALMAR. Å, Hedvig! Min stakkers Hedvig! RELLING. Ja, Hedvig får I værs'go' se at holde udenfor.
GREGERS. Og alt det har far kostet? HJALMAR. Ja, kære, ved du ikke det? Jeg forstod ham så, at han havde skrevet det til dig. GREGERS. Ikke et ord om at det var ham. Han må ha' glemt det. Vi har aldrig vekslet andet end forretningsbreve. Så det var altså far ! HJALMAR. Ja, det var det rigtignok. Han har aldrig villet, at folk skulde få vide det; men ham var det.
For Relling og Molvik kommer nok også herop, tror jeg. Jeg traf just Relling på trappen, ser du, og så måtte jeg jo GINA. Nå, skal vi ha' de to også? HJALMAR. Herre gud, et par stykker mere eller mindre; det gør da hverken fra eller til. GINA. Er det noget, som bedstefar vil ha'? EKDAL. Å nej; det kan være det samme. Hm! Pas endelig godt på ham, så han ikke går ud.
Her står «Menu»; det betyder spiseseddel. HEDVIG. Har du ikke noget andet? HJALMAR. Jeg har jo glemt det andet, hører du. Men du kan tro mig på mit ord: det er en dårlig fornøjelse med det slikkeri. Sæt dig nu bort til bordet og læs på den seddelen, så skal jeg siden beskrive dig, hvorledes retterne smager. Se der, HEDVIG. Tak.
GINA. Han vil nok ikke ha' nogen ind i kveld Hm hm! HJALMAR. Aha, sidder han og ? GINA. Ja, han gør nok det. HJALMAR. Herre gud, min stakkers gamle hvidhårede far ! Ja, lad ham saa bare sidde og gøre sig rigtig dygtig tilgode. EKDAL. Kommen hjem? Syntes nok, jeg hørte, det var dig, som Snakked. HJALMAR. Jeg kom nu netop. EKDAL. Du så mig nok ikke, du?
Dagens Ord
Andre Ser