United States or British Indian Ocean Territory ? Vote for the TOP Country of the Week !
Se der mangler ikke Een! Der i Rosen ved sin Rose, se, der er jo Brudeparret Katharina og Johan ! Kjærligheds Apotheose, Katharina og Johan ! Begge i hinanden tabte, i hinandens Billed skabte, vexle deres Hjerter Slag under Taarers Sammenblanden, i et evigt Favnetag, vexle deres Øjne Lys, tænde Straaler i hinanden, vexler Læben Saligheder, høje, endskjøndt tause, Eeder i de endeløse Kys.
Petter Hendrickson. „Han skal dit og faa doktorgraden,“ sa Gurine Hendrum. „Han skal bli saa lærd at han kan være baade prest og doktor, forstaar du,“ la gamle Gurine til. Nogen av kvinderne saa paa hinanden og smaalo litt. Imidlertid tok pastor Setun fat paa arbeidet i Glenfield menighet med liv og kraft. Han var paa farten bestandig.
Og der var han vokset op og der hadde han slitt sig gjennem hele ungdommen sin. «Aa Helge. Ja, jeg er styg og egoistisk.» Hun klynget sig ind til ham træt og forpint og ydmyget. Og hun længtet efter, at han skulde kysse hende, og de skulde trøste hinanden dem kom det jo ikke ved; de hadde jo hinanden, de hørte sammen etsteds langt utenfor den luft deroppe av hat og mistro og ondskap.
SIGURD. Men Gunnar er min fosterbroder; fred og venskab har vi svoret hinanden. Både i strid og i fredsomme kår har vi fristet lykken tilhobe og han er mig kærest af alle mænd; hærfærd huer han ikke, så bold han end er; nu godt, mig kender I alle, om mig ved I, at jeg ikke ræddes for ufred; men her står jeg frem, Ørnulf, og beder om forlig for Gunnar. Gør mig til vilje i denne sag!
Pludselig gjorde hun en resolut Bevægelse og trak Sløret op i Panden; vi stod og så på hinanden et Sekund. Ylajali! sagde jeg. Hun hæved sig op, slog Armene om min Hals og kyssed mig midt på Munden. En eneste Gang, hurtigt, forvirrende hurtigt, midt på Munden. Jeg følte, hvor hendes Bryst bølged, hun pusted voldsomt.
Udenfor paa Gaden tilkastede de hinanden et hurtigt Afskedsblik, rimeligvis skulde de aldrig mere tales ved. De tog Vej i forskellig Retning og skulde først mødes i det afgørende Øjeblik.
For da kom de saa langt bort fra hinanden. For han snakket om kjærlighet, men hendes kjærlighet saa ikke ut saan, som han trodde. Og hun kunde ikke forklare den med ord. Hun bare klamret sig til ham og det var ingen naade og ingen fyrstelig gave. Det var bare en liten fattig, tiggende kjærlighet, og han skulde ikke takke for den, men bare holde av hende og ikke si nogen ting .
Kan du huske den gamle Josef paa de italienske alterbilleder, han som altid staar ude i baggrunden eller ved en side, og ømt og sørgmodig betragter det guddommelige barn og dets unge og deilige mor, disse to, som helt er optagne af hinanden og slet ikke ænser hans nærvær.
Ordene bare viste hende, de forstod allikevel ikke hinanden. Hun følte det, naar de talte sammen; naar de skrev, blev det saa pinende tydelig. Endda der var væsensslegtskap mellem dem. Hvorfor kunde de da ikke harmonere allikevel.
„Ja, nu har vi ikke Reierson til at trøste os mere,“ sa Malinda. „Nei, nu tror jeg vi faar prøve at trøste hinanden herefter,“ sa Martin. Han lot sin arm glide ind under hendes, og de gik side om side ut av kirkegaarden. De gik imot den dalende dag. Lette graa vaarskyer hang i vest.
Dagens Ord
Andre Ser