United States or Burundi ? Vote for the TOP Country of the Week !
KNUT. Aldrig skal jeg mere prøve på at løse mit usalige løfte. Tro mig, jeg skal bedre mig. Bare jeg ikke får lide en uhæderlig straf for min gerning. GUDMUND. Jeg? Endnu før dagen er omme, må jeg ud af landet. Og Signe vil følge dig? MARGIT. Lykke være med jer begge! GUDMUND. Tak, Margit. De søger Gudmund Alfsøn. SIGNE. Å, herre i himlen! GUDMUND. Så er alt forbi!
Der er ingen mening i det !» Heggen blev tre dage i Warnemünde. Jenny begrep neppe selv, hvorfor hun var saa meget bedre tilmote efter hans besøk. Men den ulidelige følelse av ydmygelse var borte hun kunde ta sin tilskikkelse meget mere rolig og naturlig nu. Og frau Schlessinger gik rundt og smilte glad og underfundig, tiltrods for at Jenny hadde forklaret, at den herre var hendes fætter.
Nu, da I har betroet mig, at Inger Gyldenløve er min moder, nu tørster jeg mere end nogensinde efter at se hende ansigt til ansigt O, det er hende! Hvor stolt og høj! Således har jeg altid tænkt mig hende. Vær ikke ræd, kære herre; jeg skal ikke forgå mig. Siden jeg fik denne hemmelighed at vide, kender jeg mig ligesom ældre og sindigere. Jeg vil ikke længer være vild og forfløjen.
Røger De ikke, herr Ekdal? Vil De ha' ild? Nå, det er sandt, vi må jo ikke HJALMAR. Tak, jeg skal ikke ha' DEN FEDE HERRE. Har De ikke et lidet net digt at deklamere for os, herr Ekdal? Før i tiden gjorde De det så nydeligt. HJALMAR. Jeg kan desværre ikke huske noget. DEN FEDE HERRE. Å, det var skade. Ja, hvad skal vi så finde på, Balle? Gregers, jeg vil gå!
En halv Time før Tiden var Andrey ved den bestemte Bænk i en af de mere afsides liggende Gange, og opdagede et Øjeblik efter Zinas lysebrune Kjole mellem Træerne. „Hvad er der i Vejen?“ spurgte han. Hun svarede ikke straks; thi der kom i det samme en Herre gaaende forbi dem; men hendes Ansigt var alvorligt og bar Præg af stærk Sindsbevægelse.
Jeg læned mig tilbage i Vognen, et Bytte for de galeste Indfald, krøb sammen derinde under Kaleschen, så ingen skulde se, at jeg rørte Munden, og gav mig til at passiare idiotisk med mig selv. Vanviddet raser mig gennem Hjærnen, og jeg lader det rase, jeg er fuldt bevidst, at jeg ligger under for Indflydelser, som jeg ikke er Herre over.
Se, her er endnu en kande vin tilovers. Lidt at spise finder I vel også. Nu; tag for eder; I kan trænge til at styrke jer. NILS STENSSØN. I har ret, herre; det vilde ikke være så ilde. Det er jo et herremandsliv I fører her! Når man, som jeg, har sovet på den bare jord og levet af brød og vand i fire-fem dage NILS STENSSØN. Grevelige sale ?
Være en mands, med alslags intimiteter paa krop og sjæl, som fulgte av det og saa kanske se en dag, at hun hadde aldrig kjendt ham, og han hadde aldrig kjendt hende, og den ene hadde aldrig forstaat et ord av den andens tale . Aknei. Hun levet fordi hun ventet. Hun vilde ikke ha en elsker, for hun ventet paa sin herre. Og hun vilde ikke dø, ikke nu, for hun ventet. Nei.
GINA. Han vil nok ikke ha' nogen ind i kveld Hm hm! HJALMAR. Aha, sidder han og ? GINA. Ja, han gør nok det. HJALMAR. Herre gud, min stakkers gamle hvidhårede far ! Ja, lad ham saa bare sidde og gøre sig rigtig dygtig tilgode. EKDAL. Kommen hjem? Syntes nok, jeg hørte, det var dig, som Snakked. HJALMAR. Jeg kom nu netop. EKDAL. Du så mig nok ikke, du?
Derpaa spyttet han: «Aa fy for al landsens ulykke. Det er jo sjøvand!» «Ja naturligvis er det sjøvand. Kjære hvorfor spurgte De mig ikke først, saa skulde jeg have sagt Dem det straks. Kanske De troede det var brændevin, De? Nei desværre, saa heldig er vi ikke herombord, at vi kan have hele tanken fuld af slige sager at traktere vore gjæster med, selvom de er saa høitæret som Dem min herre.»
Dagens Ord
Andre Ser