United States or Republic of the Congo ? Vote for the TOP Country of the Week !
Mine hensigter var ærlige. Jeg var træt af mit ubundne liv; over de tredive år var jeg jo også allerede dengang; jeg længtes efter at finde mig en god og from hustru. Læg så dertil udsigten til det held at vorde eders svigersøn FRU INGER. Tag eder vel i vare, herr rigsråd! Hvad der er vederfaret mit barn, har jeg efter bedste evne dysset ned. Men tro ikke, at det er glemt, om det end er gemt.
RELLING. Sludder, gutten min! Med forlov, herr Werle; hvor mange- -bare så på en slump hvor mange sande ægteskaber har De set i Deres liv? GREGERS. Jeg tror knapt, jeg har set et eneste et. RELLING. Ikke jeg heller. GREGERS. Men jeg har set så utallige ægteskaber af den modsatte slags. Og jeg har havt anledning til på nært hold at se, hvad et sligt ægteskab kan bryde ned i et menneskepar.
FRØKEN SKÆRE. Ja De, herr Falk, De er vel flittig nu? I landlig ro, her mellem blomstergrene, hvor De kan færdes for Dem selv alene Nej, han er doven, så det er en gru. FRØKEN SKÆRE. Jeg havde tænkt, De, som fru Halms logerende, var bleven rigtig stærkt poetiserende. Skaf mig, om blot en månedstid på borg, en kval, en knusende, en kæmpesorg, så skal jeg synge livets jubel ud.
WERLE. Be'r undskylde; men min søn skal nok bo her i huset. Ja. Vil ikke herr grossereren være så artig ? WERLE. Tak; jeg ønsker blot at tale med min søn. GREGERS. Ja, hvad godt? Her står jeg. WERLE. Jeg ønsker at tale med dig i dit værelse. GREGERS. I mit værelse nå GINA. Nej, der er, ved gud, ikke i den stand at WERLE. Nå, så ude på gangen da; jeg ønsker en samtale under fire øjne.
Du vil ej sætte slig dit gode navn på spil! FALK. Mit ramme alvor. Tidt nok påstod man, at ingen kan af kærligheden leve; jeg vise skal, den påstand er ej sand; thi jeg skal leve af den som en greve, især hvis frøken Skære, som jeg håber, levere vil herr Stråmands "livsroman" til skænkning ud, som feuilleton, i dråber. Gud stå mig bi! Hvad er nu det for plan? Mit livs roman?
Lad os nu bare ikke staa her og tøve da.» Helge fulgte efter med frøken Jahrmann og den svenske billedhugger. «Har herr Gram varit länge i Rom?» «Nei, jeg kom fra Florens i formiddag». Frøken Jahrmann lo litt. Helge blev flau. Han gik og overveiet kanske han allikevel hellere skulde si, han var træt, og saa gaa?
En dråbe solblod må i åren slå, hvis kærlighed skal skyde rod derinde, skal grønnes, gro, og frem til blomstring vinde. FRØKEN SKÆRE. Men Kina er et meget gammelt land, så theens ælde deraf sluttes kan STRÅMAND. Den var visst til før Tyrus og Jerusalem. FALK. Ja den var kendt, da salig herr Metusalem i billedbogen bladed på sin skammel
GINA. Jo, det er. Gregers! Er du der alligevel? Nå, så kom ind da. Jeg sa' dig jo, at jeg vilde se op til dig. HJALMAR. Men ikveld ? Er du gåt fra selskabet? GREGERS. Både fra selskabet og fra familjehjemmet. God aften, fru Ekdal. Jeg ved ikke, om De kan kende mig igen? GINA. Å, jo; unge herr Werle er ikke så svær at kende igen. GREGERS. Nej, jeg ligner jo min mor; og hende mindes De sagtens.
Vent til sorgen kommer og gulner livets lyse, grønne sommer, vent til den nager vågen og i drømme, så kan om styrken af min tro De dømme. Men vil I to da aldrig holde fred? Nu har du gjort herr Falk for alvor vred. Frøken Skære blander sig i samtalen. Mon jeg skal tro, som hun det tror så trygt, at himlen vil GULDSTAD. Å nej Gud vil den ikke!
Kanhænde den tid endnu kan komme, da I vil mindes den fremmede ridder uden had og uden harme i sjælen. Nå, nå, misforstå mig ikke! Jeg mener ikke nu straks , men engang , senere hen i tiden. Og for at gøre eder dette mindre svært, og da jeg nu engang er begyndt at tale åbenhjertigt og ligefrem med eder, så lad mig sige jer ELINE. Herr ridder ! Men vær I fuldkommen rolig.
Dagens Ord
Andre Ser