United States or Kiribati ? Vote for the TOP Country of the Week !


Ja, her er jeg,“ svartes der straks. „Naturligvis vet jeg at nu er maaneden ute. Jeg kunde ikke godt glemme det. Jeg hadde ogsaa tænkt at komme over i eftermiddag. Ikke netop fordi jeg ventet at finde alt færdig. Jeg er bange De har tat for meget paa Dem

Den havde hjulpet ham ind her og var blevet liggende til man ikke længer havde brug for den, hvorefter den var forsvundet, sandsynligvis sydover. Jo det var mulig, at det var «Styggen» af Bergen; men det var ogsaa mulig, at det var en anden. Og mere var der ikke at faa ud af Brinkstein.

SIGURD. Det tænker forvist ingen; men sent blev vi færdige, skulde vi nævne vore bedrifter, mange vi her er. Fortæl os heller, Gunnar, om din Bjarmelandsrejse; det er fuldgod bedrift at fare langt nord, og gerne hører vi dig. HJØRDIS. Bjarmelandsrejse er farmands værk og lidet sømmelig at nævne mellem kæmper. Nej, begynd du, Sigurd!

Døren går op; Parret nede fra Stuen træder ind. Endnu førend jeg havde fået Tid til at bede om Undskyldning for, hvad jeg havde gjort, råber Værtinden aldeles himmelfalden: »Nej, Gud trøste og hjælpe mig, sidder han ikke her igen!« »Undskyldsagde jeg, og jeg vilde sagt mer, men kom ikke længer.

Hvem har Skylden her?“ raabte Andrey, irriteret over hans Tone. „Ikke vi i

Naturligvis havde jeg bedraget mig selv og været glad hele Morgenen udover for ingen Ting! Naturligvis! . . . . Jeg bevæged mig i stærk Gang opad Ullevoldsvejen, forbi St. Hanshaugen, kom ud åbne Marker, ind i de trange, underlige Gader ved Sagene, over Tomter og Agre og befandt mig tilsidst en Landevej, hvis Ende jeg ikke kunde se. Her stopped jeg op og beslutted mig til at vende om.

Og Fransiska lot sig kysse og lo og kaldte ham en tøisebøtte. Men hun var ræd ikke for ham. Men hun turde ikke kysse hans hete, røde mund, fordi hun hadde lyst til noget meningsløst, noget berusende og letsindig, som bare skulde vare disse stunderne, mens solen og vaaren og anemonerne var, og de var her noget uten ansvar.

Er bare skatten her, saa.“ Og han lyste med lygten baade høit og lavt. De andre stod spændt og ventet. Men nu kunde ikke Jack holde sig længer: „Jeg spør, Dale, er der noget derinde?“ Det varte en stund før svaret kom: „Ikke om jeg hængte mig “ „Naada?“ „Hulen er tom! Her findes ingen ting!“ „Virkelig?“ spurte Sir Ralph. „Kom selv og se!“ Han fulgte indbydelsen. „Nei, De har nok ret.

Dette skal være vor spisestue, røkeværelse og dagligstue,“ forklarte Dale. „Det er ikke stort, men vi hadde jo ikke saa megen plads at avse. Og dette aeroplanet vil komme til at flyve saa fort at vi aldrig behøver at være ombord her saa længe om gangen.“ Sir Ralph satte sig ned i en av de smaa stoler og saa sig om. „Bak os, saa at si i halen av skibet, er vore forraadskammere,“ fortalte Longley.

Men naa skal De bare høre, her paa lørdan som var, saa kommer jeg ut paa kjøkkenet, vi skulde ha risengrøt, joda gryten staar paa gasen og svir sig, og jenta sitter ute i kammerset og hækler, og jeg roper paa a og saa rører jeg i gryten imens, og hvad tror De jeg faar paa sleven jo et eeg, maa jeg by Dem, saa koker a æg til sig i risengrøten, ja jeg maatte le, men har De hørt saant svineri, men jeg sa a min mening, det kan De være rolig paa, ja jeg vet ikke, hvad De synes »