United States or Sweden ? Vote for the TOP Country of the Week !


Hvad kan hun vel være for dig? Ikke mere end Gunnar gælder i mine lønlige tanker. Hvad magt ligger der , om to usle liv forspildes! SIGURD. Hjørdis, Hjørdis! HJØRDIS. Lad Gunnar blive her; lad Dagny fare til Island med sin fader; jeg følger dig i stål og plade, hvor du stevner hen.

Jeg var ræd, sjøluften deroppe skulde være for skarp for ham . Han skulde ligget i vognen sin og sovet under epletrærne og jeg skulde arbeidet. Forstaar du, jeg vet ikke et sted i verden, hvor jeg kan reise hen, som jeg ikke har drømt om at komme med gutten.

Men i samme Øjeblik saa han Czaren, Selvherskeren over alle Russere, dreje omkring Hjørnet og Andrey, rolig og alvorlig som Skæbnen selv, skride hen imod ham. Det gav et uvilkaarligt Ryk i Czaren, da han saa en fremmed paa sin Vej; men han vedblev desuagtet at gaa videre.

Nødsaget til at forsvare sig imod Hestens Hove slap han endelig sit Tag i Klein, der nu løb hen imod Vognen. I

Der gled en let Rødme over hans Pande, idet hans slanke, muskelstærke Fingre med nervøs Hast rev Konvolutten op og fremdrog et stort Ark Papir, bedækket med Linier i vid Afstand fra hinanden, skrevne med en uregelmæssig, sammentrængt Haandskrift. Helene, der ikke syntes at være mindre utaalmodig end han, gik hen til ham og lagde Haanden paa hans Skulder for ogsaa at kunne læse i Brevet.

Umaadelige flokker av bisonokser trampet tordnende hen over prærierne. Den graciøse antilope og det tunge elgsdyr fandtes endnu i tusenvis. Langs vandløpene bygget de travle bævere. Ulv og bjørn fulgte i storvildtets spor.

De to Politibetjente var nu halede ind paa ham, en af dem havde grebet hans Frakkeskød og søgte at trække ham ned af Hesten. Andrey drejede sig rundt i Sadlen og bibragte ham med sin tunge Revolver et saadant Slag, at han trillede hen ad Jorden. Men der var intet Haab længer, Slaget var tabt!

Nu kom hun bort til veninden: «Du Jenny, jeg gaar hjem. Jeg er ikke oplagt til at gaa paa Frascati allikevel.» «Men kjære det er jo du, som har fundet paa det.» «Uf nei, ikke Frascati æsch, sitte der og murpe da med tredve gamle danske damer av alle mulige kjøn og aldre.» «Vi kan jo gaa et andet sted hen, men der kommer Deres sporvogn, kandidat Gram

HJALMAR. Er du gåt fra huset, siger du? GREGERS. Ja, jeg er flyttet hen et hotel. HJALMAR. Ja . , siden du er kommen, ta' af dig og slå dig ned. GREGERS. Tak. HJALMAR. Her, i sofaen. Gør dig det mageligt. her er det altså du holder til, Hjalmar. Her bor du altså. HJALMAR. Dette her er atelieret, som du vel ser GINA. Men her er nu rummeligere; og derfor holder vi os helst her ude.

Han viste sig imidlertid snart en æblekindet, lyshaaret Knøs paa tolv Aar i vide Benklæder og en stram, kort Trøje, som var ved at sprænges i Sømmene for at give Rum til de kraftige, unge Lemmer, den dækkede. „Tag din Hat, Hans!“ sagde Faderen, „og før disse Herrer hen til den graa Sten bag ved Birkehøjene derovre. Du forstaar mig nok?“ „Ja, Far!“ „Men skynd dig!“ tilføjede Hr. Schmidt.