United States or Djibouti ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men nu er der netop anledning for dig til at bli' uafhængig, din egen herre i et og alt. GREGERS. Så? Og på hvad måde ? WERLE. Da jeg skrev dig til, at du så nødvendig måtte komme ind til byen nu straks hm GREGERS. Ja, hvad er det egentlig, du vil mig? Jeg har hele dagen gåt og ventet på at få vide det. WERLE. Jeg vil foreslå dig, at du går ind som deltager i firmaet. GREGERS. Jeg! I dit firma?
En sindrig opfindelse, som jeg skulde hat lyst at studere nøiere. Man kunde jo ha holdt paa her i aarhundreder og gravet hele øen op, uten at finde nogen verdens ting.“ Men her faldt Jack triumferende ind: „Saa var altsaa det at jeg saa avsatsen, det første trin til at finde skatten?“ „Uten tvil,“ forsikret Longley. „Og saa faar du altsaa den motorcykkelen?“ sa Dale. Jack nikket ivrig.
En ting kan du takke himlen for, og det er, at jeg tog dig tilægte, før Gudmund Alfsøn kom igen. BENGT. Jo, for hele hans eje er ikke tiende delen så stort som mit. Og det er jeg sikker på, at han havde bejlet efter dig, ifald du ikke havde været frue på Solhaug. BENGT. Jeg tør sværge på det, Margit. Bengt Gautesøn har to kloge øjne i panden. Men nu kan han jo tage Signe.
Men de synderne blev jo begaat ogsaa paa den tid, da den klassiske dannelse officielt var grundlaget for al dannelse heroppe.» «Javel ja. Men det var bare en liten bit av klassicismen. Et brudstykke. Litt latinsk grammatik og saan. Aldrig har vi herhjemme hat hængende no billede av det hele, man kalder den klassiske aand, mellem skilderierne av vore dyrebare forfædre.
Værelserne var smaa og tarveligt møblerede, Gulvet uden Tæppe, og der var lavt til Loftet; gennem de smaa Vinduer havde de ingen anden Udsigt end den lange, kedsommelige Husrække paa den anden Side af Gaden. Alligevel var dette lille Hjem deres Paradis, hvis dette Udtryk i det hele taget kan bruges i den moderne Menneskeheds mere nøgterne Sprog.
Jeg tog mit Manuskript op af Lommen, holdt det tæt ind til Øjnene, forat se, og gennemløb den ene Side efter den anden. Tilsidst blev jeg træt og stak Papirerne i Lommen. Alting var stille; Sjøen lå som et blåt Perlemor henover, og Småfuglene fløj tause forbi mig fra Sted til Sted. En Politikonstabel patroullerer et Stykke henne, ellers ses ikke et Menneske, og hele Havnen ligger tyst.
„Lad mig nu høre det hele!“ sagde Zina og greb atter Andreys Arm. Han fortalte med faa Ord, hvad der var hændet. „Vi har i Sandhed haft Lykken med os!“ udbrød Zina. „Hvis vi ikke var komne der i Aften, og du ikke havde fattet Mistanke, hvad vilde der saa været hændet os alle i Morgen?
Det kunde jo ende med, at man sendte baade den og hele greien til himmels; men Ratje trøstet ham med, at en vis mand havde hjulpet ham hidtil og nok vilde gjøre det fremdeles. Selv stod Ratje og halte ind ankeret. Tiden var kostbar. De havde ligget her paa fjerde døgnet nu til ingen nytte. Hinken vilde nok læse dem en lekse, naar han fik regningen. Endelig slog befrielsens time.
HJALMAR. Ja, det er jo det, jeg har sagt hele tiden. EKDAL. Hm hm hm. Hvad er det du vil? HEDVIG. Jeg vilde bare ind til dig, far. Jeg synes, du går sådan og snuser omkring. Skal du passe på kanske? HEDVIG. Nej slet ikke det. HJALMAR. Hvad tar mor sig til derude nu? HJALMAR. Å nej. Det er bedst, jeg bli'r alene om det alt sammen, så længe kræfterne slår til.
Hendes taareløse, blanke Øjne vandrede uroligt fra et Sted til et andet med et underligt tomt, forbavset Udtryk. Hele hendes sammensunkne Skikkelse og forvildede Blik syntes at sige: „Min Gud, var det det, jeg ventede paa?“ Andrey rejste sig og greb hendes Haand, hun lod ham viljeløst tage den uden at se paa ham.
Dagens Ord
Andre Ser