United States or Djibouti ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hele Planen var meget risikabel, thi Fangerne var, hvordan det gik eller ikke, i
For nu vil jeg altsaa baade røke og drikke og være ute i hele nat, siden dere altsaa har faat mig ut saa.» «Jeg trodde, du hadde foreslaat det.» «Malakitkedjan var utomordentlig vacker, tycker jag,» sa Ahlin avbrytende. «Mycket billig.» «Jamen malakit er meget billigere i Florens. Denne her koster syvogfør.
Jeg havde også hele Tiden det Håb, at jeg endelig kunde få istand en Artikel om et eller andet, så jeg kunde få betalt Værelset og hvad jeg ellers skyldte for; det var derfor, jeg arbejded så ihærdigt.
Der blev han forsyne mig hele dagen uden at vise sig i maskinkappen engang, enda det blev saa stegende varmt, at det var rent et syn. Hvis ikke jeg havde sørget for at sende drikkevarer ned til ham i passende hyppige portioner saa tror jeg han havde kreperet. Men det bedrøver mig at maatte tilstaa at Dick, det naut, blev mildest talt usømmelig synlig beruset. Jomfru Jesabel havde det storartet.
En liten gang delte tvers gjennem huset; paa den anden side hadde fru Rasmussen sin stue med blomster i vinduerne og heklede stykker utover det hele, daguerreotypier og fotografier paa væggene og et litet bokskap med religiøse bøker i sort papbind og nogen aarganger av Frem og Gyldendals serier i pragtbind.
»Men, Herregud, han fik jo ikke Fred for dem!« råbte jeg ude af mig selv. Men jeg stod hele Tiden og var bange for at blive udvist, og jeg råbte aldeles ikke med synderlig Kraft; jeg skalv blot over hele Legemet af Ophidselse. Værten vendte sig om mod mig. »Nej, hør på den! Hvad Fan skiller det Dem? Hold De bare Flabben på Dem ganske igen, De, og gør som jeg siger; det vil De have bedst af.«
Ja, det vil sige ikke i hele Går, men . . . .« »Ved De, hvad jeg har kaldt Dem? Jeg har kaldt Dem Ylajali. Hvad synes De om det? En sådan glidende Lyd . . . .« »Ylajali?« »Ja.« »Er det fremmede Sprog?« »Hm, Nej, det er ikke det heller.« »Ja, det er ikke stygt . . . .« Efter lange Forhandlinger sagde vi hinanden vore Navne.
Hun satte sig lige ved Siden af mig i Sofaen og skøv Stolen bort med Foden, Og vi begyndte at passiare påny. »De har barberet Dem også iaften,« sagde hun. »De ser i det hele taget lidt bedre ud end sidst, men bare bitte lidt forresten; indbild Dem nu bare ikke . . . . Nej, sidst var De virkelig sjofel da. De gik ovenikøbet med en fæl Klud om Fingeren.
Vinden friskned på, Skyerne jaged rasende fremad på Himlen, og det blev køligere og køligere efterhvert som det mørkned. Jeg gik og græd hele Gaden nedover, følte mer og mer Medynk med mig selv og gentog Gang på Gang et Par Ord, et Udråb, som atter drev Tårerne frem, når de vilde standse: Herregud, jeg har så ondt! Herregud, jeg har så ondt!
Prinsen av Wales omtalte Det Vilde Vesten med saa stor begeistring, at hans mor, dronning Victoria, ytret ønske om ogsaa at faa anledning til at se det. En speciel loge blev indrettet for dronningen, og fra denne fulgte hun hele forestillingen med stor interesse.
Dagens Ord
Andre Ser