United States or Nepal ? Vote for the TOP Country of the Week !
I dette Øjeblik syntes Manden at ville gå. Han letted på sig og spurgte, for ikke at bryde for brat af: »Han skal have svære Ejendomme denne Happolati?« Hvor turde denne blinde, modbydelige Olding tumle med det fremmede Navn, jeg havde digtet op, som om det var et almindeligt Navn og stod på hvert Høkerskildt i Byen?
Han havde vasket sig nu; men netop derfor blev det forslaaede øie saameget pragtfuldere at skue. Nu var det ham, som var blaa og gul og grøn i ansigtet. «Der er saa meget, du ikke forstaar idag, Jonas,» sagde han træt. «Jeg skulde kanske ladet dig svimeslaa ham?» «Ja, det var netop det du skulde. Du kan bande paa, at han skulde ikke slaaet dig for ingenting.
Jeg havde endnu havt lidt at snakke med dig om, Gina; men det får være til en anden gang. Farvel. HJALMAR. Ikke ud over tærskelen, Gina! HJALMAR. Se så, Gregers; nu har jeg da denne trykkende gældspost fra hånden. GREGERS. Snart i al fald. HJALMAR. Jeg tror, min holdning må kaldes korrekt. GREGERS. Du er den mand, jeg altid har holdt dig for.
Jeg syntes, det var højst uforsvarligt af ham at lægge sig imellem hver Gang, jeg søgte efter en Post, og forstyrre det hele, aldenstund det blot var Mad for Dagen, jeg bad om. Jeg havde så tydelig mærket, at når jeg sulted lidt længe ad Gangen, var det ligesom min Hjærne randt mig ganske stille ud af Hovedet og gjorde mig tom.
Sydvesten havde han klemt godt ned over ørene og hænderne var begravet i lommerne paa den store ulster. Styrmanden stod ved siden af ham og borte ved rattet stod baadsmanden tilrors. «Ser De noget til fyret nu, styrmand? Det er længe siden vi passeret Ryvarden, og det er snart saa mørkt at Slotterø skulde være tændt nu.
Det var et vanvittigt Løb, ingen af Parterne havde gensidig set hinanden, men Andrey havde Fordelen paa sin Side; thi han var en smidig, ung Mand øvet i at klatre paa Bjerge mens Soldaterne var anderledes stive og tilmed hindrede af deres tunge Dragt og lange Sabler. Allerede nede ved første Etage havde han faaet et godt Forspring.
Det eneste, jeg havde at fornøje mig ved, var en liden rød Gyngestol, som jeg sad i om Aftenerne og døsed og tænkte på mangehånde Ting. Når det blæste hårdt, og Dørene nedenunder stod åbne, lød der alleslags underlige Hvin op gennem Gulvet og ind fra Væggene, og »Morgenbladet« nede ved Døren fik Revner så lange som en Hånd.
En republik af navnet er det vel; og dog, hver borger er en bunden slave, forgældet, og afhængig som en træl af et senat tilfals for gunst og gave. Forsvunden er den fordums samfunds-ånd, det frisind, Roma havde før i eje; liv, sikkerhed, er af senatets hånd en nåde, som med guld man må opveje. Her gælder magtsprog, ej retfærdighed; den ædle står af vælden overskygget
Jeg standsed og lod hende komme foran mig igen, jeg kunde ikke i Øjeblikket gå videre, det hele forekom mig så besynderligt. Jeg var i et pirreligt Lune, ærgerlig på mig selv for Hændelsen med Blyanten og i høj Grad ophidset af al den Mad, jeg havde nydt på tom Mave.
I samme nu som Ratje hukket baadshagen i baaden sprang begge gutterne paa sjøen og lagde paa svøm udover. De havde nok regnet ud paa forhaand at sogningen først og fremst vilde tænke paa baaden; men uden aarer og inventar og uden nygle kunde han i det mindste ikke forfølge dem. Det gik ogsaa ganske rigtig slig.
Dagens Ord
Andre Ser