United States or Portugal ? Vote for the TOP Country of the Week !
I Landskabsmaleriet taaler han Sammenligning med store Mestere; men i at male Blomster og Frugter har han aldeles ingen Sideordnet. Det Matte og Peltsagtige ved Frugterne, det Glindsende ved Blomsterne, det Gjennemsigtige ved Dugdraaberne, den livlige Bevægelse, han vidste at give sine Insekter Alt er henrykkende i hans Malerier.» »Allgemeines Künstlerlexicon, cfr. Pierers Encyklopäd. Worterbuch.»
Efter frokost holdt Sir Ralph krigsraad i forkahytten. Han fremholdt, at da Schultz jo nu maatte ha forstaat at han ingen chance hadde til at faa „nøklerne“, maatte de se at sætte sig i hans sted og finde ut hvad han nu agtet at foreta sig.
FURIA. Alt nok; jeg tror dig. Ah, min barm det letted. I dine hænder hviler nu min hævn. CATILINA. Udføres skal den. Dog, nu sig mig blot, hvo er din fiende? Hvad var hans brøde? FURIA. Ved Tibers bredder, langt fra stadens larm, min vugge stod; der var mit stille hjem. En elsket søster leved der med mig, til vestalinde kåret alt som barn.
Zina, som befandt sig i nogen Afstand, havde ikke hørt det mindste til Larmen, kun var det hende paafaldende, at han kom saa hastigt tilbage: men da hun saa hans rolige, om end hurtige Skridt og det fuldstændig beherskede Udtryk i hans Ansigt, gik hun ham uden Ængstelse i Møde. Han standsede hende med en Gestus og hviskede, da han var kommen helt hen til hende: „Politiet!“
Han hadde faat et godt forsprang, før indianerne atter fik øie paa ham; men da de forstod, at han virkelig hadde ført dem bak lyset, og at kvæget, han hadde lovet dem, bare eksisterte i hans egen indbildning, begyndte de en skarp forfølgelse og vandt hurtig ind paa ham.
Hun hadde følt en storm i sig det var vel medlidenhet med ham og hans skjæbne, og oprør mot sin egen hvorfor de to herjedes hver paa sin maate av længsel mot noget umulig og det var den gryende angst for, hvor dette skulde bære hen, som hun hadde kastet sig ut i da hadde hun jublet, at hun elsket ham. For hun hadde maattet stupe sig i denne mands arme, saa vanvittig hun visste det var.
Sommetider hadde hun bare ønsket, han vilde ta hende med magt. Saa hun slap at vælge. For det var det samme hvad han sa valgte hun at bli hans, da sa hendes sidste stolthet hende, at hun hadde ansvaret. Da maatte hun bli det hun hadde været det han trodde hun var og det han trodde hun kunde bli.
«Du vet, hvad jeg vil. Hvad vil du helst?» «Jeg vet ikke, hvad jeg vil, Helge.» Hun brast i graat med det samme. «Jenny. Aa Jenny!» Han kysset hende sagte mange ganger. Men da hun var blit roligere, tok han hendes haand. «Jeg gaar nu du. Sov godt, ven min. Du maa ikke være vond paa mig. Du er træt, stakkars liten!» «Si pent godnat til mig,» bad hun og hang om hans hals. «Godnat.
De hviler sig som om de vented på at skulle vækkes til en munter leg og ej til kamp, måske den aller sidste, de får at kæmpe her. Endnu på vagt? Du er vel træt? nu løser jeg dig af. MANLIUS. Sov heller selv. Den unge trænger til en kvægsom søvn; hans vilde lidenskaber behøver kræfter. Anderledes er det når håret gråner, blodet rinder mat og alderdommen tynger vore skuldre.
Hvo har negtet Jan van Huysum en Buket?» Jan van Huysum malte Adrians Blomster. Der flød aldrig et herligere Mesterstykke fra hans Pensel. Samvittighedsnag, eller maaskee heller en angst- og ahnelsesfuld Overspændthed, drev hans Geni til det højeste. Han arbejdede med den unge medicinske Novizes bankende Hjerte og ilsomme Haand, som ved Midnatstide anatomerer et stjaalet Liig.
Dagens Ord
Andre Ser