United States or France ? Vote for the TOP Country of the Week !


Han op og lagde mit Manuskript langsomt sammen, mens han sad og tænkte efter. Forat lette ham i at give mig et afslående Svar, rækker jeg Hånden lidt frem og siger: »Å, nej, det er naturligvis ikke brugbartOg jeg smiler, forat give Indtryk af at tage det let. »Det være populært alt, som vi kan brugesvarer han; »De ved, hvad Slags Publikum vi har.

Han, tosken, er stok sten blind og smisker og ler og gererer sig som en nybagt dæksgut i Schiedamsche Dyik.» «Jamen hvorfor taler du ikke til ham og faar ham fornuftig? Du har jo ellers talegaver nok.» «Sagde du, faa ham fornuftig? Gaa ud paa Nevengaarden du og snak fornuft til patienterne og se om du faar dem fornuftige. Har jeg ikke snakket, tror du?

Det er ikke let at opgjøre sig nogen mening om dette,“ sa han. „Men her er ingen tegn til nogen slags revne i jorden.“ „Nei men vent nu bare; Longley har sin teori færdig, han,“ sa Sir Ralph og saa fult bortover mot Longley. Da Kerr saa spørgende paa ham, svarte han, at det hadde han ikke netop sagt; men han vilde nu undersøke noget han var kommet til at tænke paa.

Men det skulde han ikke have gjort ligevel, for det kom han til at angre paa. Dick blev olm og langet spradebassen en i synet, saa han for trekantet bort over dækket. Og saa blev der halloi. Damerne skreg i vilden sky, og herrerne morsket sig, og Dick gik bersærkergang, hvad jeg ikke kunde fortænke ham i. For ikke at faa «Styggen»s renomé ødelagt blev jeg omsider nødt til at stifte fred.

Han var saa opfyldt af sine egne Tanker, at han ikke var i Stand til at følge Forfatterens. Han tænkte paa sin Datter og paa den vanskelige, sørgelige Stilling, hvori hendes synligt voksende Sympati for Revolutionen bragte ham. Repin var ingen Tilhænger af Revolutionen, som den var paa den Tid.

Han følte sig tydelig overordentlig uvel ved at ha faat saa mange penge ved sjørøveri, og bestemte sig pludselig til at bli av med dem allesammen. Ekscentrisk hadde han altid været; men paa sine gamle dage maa han være blit en smule sindssvak. Ialfald har denne gudfrygtige kamerat hat en ganske merkelig indflydelse over ham. GamleGranitbegyndte ivrig at realisere sine skatter.

Farvel længe. RELLING. Det er da også en ulykke, at ikke det menneske gik til helvede ned i en af Højdalsgruberne. GINA. Jøss', hvorfor siger De det da? Å jo, for jeg har nu mine funderinger. GINA. Tror De, at unge Werle er rigtig gal? RELLING. Nej desværre; han er ikke galere end folk plejer være. Men en sygdom har han rigtignok i kroppen. GINA. Hvad er det for noget, som fejler ham da?

FRU INGER. Kan I se ham? Se, se! Det er kongen. Det er Inger Gyldenløves søn! Jeg kender ham kronen og Sten Stures ring, som han bærer om halsen. Hør, hvor lystigt det klinger. Han nærmer sig! Jeg har ham snart i min favn! Ha, ha, hvem sejrer, Gud eller jeg? Altså dog EN AF KRIGSKNÆGTENE. Selv har han NILS LYKKE. Hys! Det er ikke grev Sture.

«Om det var. Assessoren gjorde sit bedste for at vi kunde faa ordentlig bjergeløn; men Jonas var rent besat. Han hævdet med næb og klør, at det hele bare var assistance. Og finnen, det udyr, støttet ham af alle kræfter.

Aa han hadde lyst til at gaa og gaa nu med det samme gjennem alle Roms gater gjerne hele natten. For han tænkte paa byen, slik den hadde ligget under ham for litt siden, da han stod paa Pincio og saa solen gaa ned. Skyer utover hele vesthimmelen, tæt i tæt som smaa lysegraa lam. Og de fik glødende ravgyldne kanter av solen, som sank bakom.