United States or Anguilla ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men nej, nej; jeg følger jer ikke; jeg vil ikke ride uden Sigurd! Det hjælper ej, de ser mig; de ler og vinker, de sporer sine heste! Jo, på havets bund kan hænde! Nu kan I sove roligt; thi uhævnet ligger I ikke! Fader, fader, skrækken dræber mig; al den blodige færd og uvejret; hør, hør! Giv fred og ly for mit barn! ØRNULF. Gunnar herse!
Hun hadde været for hovmodig til at gjøre det første skridt. Alle de venner hun hadde hat fra stedfaren til Cesca og Gunnar allesammen hadde de først maattet strække haanden ut. Og saa dette, hun gik og bildte sig ind at hun igrunden var saa lidenskabelig. Uf! Hun, som var blit otteogtyve aar uten at ha været forelsket det aller mindste gran.
Men nu den sag med Gunnar, sig mig, Ørnulf, tænker du at drive den stærkt, af al formue, både med godt og ondt? ØRNULF. Det må jeg gøre. Hør til, Sigurd, hvad jeg vil sige dig. Isommer red jeg tilthings og der var mange hæderlige mænd tilstede.
Jeg har stævnet hid til Helgeland for at søge Gunnar herse og kræve ransbøder for Hjørdis. Gunnar! Og Hjørdis, hvor er de at finde? ØRNULF. Hjemme på Gunnars gård, tænker jeg. SIGURD. Og den ligger ? ØRNULF. Ikke mange pileskud borte; har du ikke vidst det? Tilvisse, nej! Sparsomt har jeg spurt fra Gunnar siden vi sidst sejlede fra Island sammen.
GUNNAR. Ørnulf og hans sønner kommer med fred. HJØRDIS. Kan så være, men på andet sæt vil det lyde i folkemunde, og du selv, Gunnar, stoled nok ikke så stærkt på freden igår, da du skikked Egil, vor søn, sørpå såsnart det spurgtes at Ørnulf lå i fjorden med hærskib. Du har skikket din søn sørpå? HJØRDIS. Ja, for at han kunde være tryg, ifald Ørnulf faldt over os!
DAGNY. Det kan du vide. Som Sigurds hustru HJØRDIS. Ja, javist, en berømmelig mand er Sigurd skønt Gunnar står over ham. DAGNY. Gunnar?
Og for hendes sjæl, som smuldret op, der hun sat og ventet, blev det til det: Kom han, saa skulde hun leve. Kom den anden, saa maatte hun dø. Og da hun hørte trin i trappen, og det var ikke Gunnar, og da det banket paa hendes dør, bøiet hun hodet og gik skjælvende hen og lukket op for Helge Gram. For hende stod det bare, som hun lukket op for den skjæbne, hun selv hadde manet over sig.
Nu bereder jeg gildet; far med fred sålænge, og vel mødt i min hal! Hjørdis har skiftet sind, sagde han! DAGNY. Gaver af det bedste vi ejer. Og du, min fader, ja du får ikke fred for mig før du føier dig. ØRNULF. Føjer mig? Ja, havde Gunnar ingen kvindfolk i huset, så ha, vidste jeg ret at ramme hende! Thorolf kommer du hid! Som du ser!
I det store og hele tat gaar det et menneske, som det selv har villet. Man er sin egen skjæbnes herre som regel. En gang imellem er man det ikke paa grund av omstændigheter, man ikke raar med. Men det er en kolossal overdrivelse at si, det hænder ofte .» «Gud skal vite, det er ikke gaat mig som jeg vilde, Gunnar . Og jeg hadde villet i mange aar og levet efter min vilje .»
Han stod litt og saa utover med hende. «Neimen du blir kold, Jenny. Godnat da tak for iaften.» «Selv tak. Godnat. Glædelig jul, Gunnar.» De gav hinanden haand. Hun blev staaende litt, efter han var gaat, før hun lukket balkondøren og gik ind. En dag i juleuken kom Gram ind paa trattoriet.
Dagens Ord
Andre Ser