United States or British Indian Ocean Territory ? Vote for the TOP Country of the Week !


Heggen laaste op, tændte en voksfyrstik og begyndte at lyse dem op igjennem den endeløse, mørke stentrap. Deres to smaa værelser laa alene i en halvetage øverst ved trappens slut. Forbi dørene løp en liten gang, som endte i en marmortrap op til husets flate tak. I sin dør rakte hun haanden ut mot ham: «Godnat da, Gunnar tak for iaftensa hun lavt. «Selv tak. Sov godt » «I like maate

GUNNAR. Jeg kunde ikke sove; det voldte mig urolige drømme, dette dette, som hændte med Thorolf; det båres mig for, som han kom ja, jeg vågned; da hørtes det som en fager, forunderlig sang over huset; jeg stod op; glytted døren; herinde, her sad du ved stokilden, den brændte blå og rød, du skæftet piler og kvad galder over dem.

Hvad kan hun vel være for dig? Ikke mere end Gunnar gælder i mine lønlige tanker. Hvad magt ligger der , om to usle liv forspildes! SIGURD. Hjørdis, Hjørdis! HJØRDIS. Lad Gunnar blive her; lad Dagny fare til Island med sin fader; jeg følger dig i stål og plade, hvor du stevner hen.

ØRNULF Og glædes ikke mere over at han kommer? GUNNAR. Var han kommen tidligere, skulde jeg glædet mig mere derover. Men sig mig alt, hvad der er hændt! ØRNULF. Det er snart sagt. Kåre bonde lagde onde råd op mod eder; med andre ugerningsmænd for han sørpå efter Egil. GUNNAR. Kåre! ØRNULF. Hans færd kom mig for øre; slig udåd måtte aldrig øves.

En af os måtte jo vige; Gunnar var min ven; anden vis kunde jeg ikke handle. Således blev du Gunnars viv, og jeg fæsted en anden kvinde. HJØRDIS. Og fik hende kær? SIGURD. Jeg lærte at skatte hende; men der er kun en kvinde, som Sigurd har elsket, og det er den kvinde, som var ham gram fra den første dag de mødtes. Farvel, Gunnar herses hustru; vi mødes aldrig mere. Nej bliv!

Han var gammeldags som sagt og hadde smak for huslig lykke og gav hende vel forlitet av elskov og ingenting av pryl » Jenny smilte trist: «Jaja Gunnar. Du vil nu ha det til det, at livet er saa forbandet let oversigtligHeggen satte sig skrævs over en stol med armene rundt dens ryg. «Det er saa litet av sikkert, vi har at holde os til angaaende livet du, at det er noksaa oversigtlig.

«Det er farlig, Jennyhvisket han. Og om en stund: «Jeg kan ikke si andet jeg synes, det er ækkelt, saan som iaften. Jeg har set et og andet du hvordan det gaar til . Jeg vilde nødig se dig plumpe nedover ende som noget slikt som Loulou .» «Du kan være rolig, Gunnar. Det blir ikke slik jeg ender. Igrunden saa orker jeg jo ikke det der. Jeg skal nok sætte punktum før

Eller en dygtig mand vil ha familie, fordi han synes, han kan greie at sørge for mere end sig selv vil ha nogen til at fortsætte sit arbeide » «Jamen Gunnar kvinden har jo da naturlig andre opgaver » «Aa tøv, det er sletikke det.

Og saa slet hun sig fra ham og løp mot døren. Hun kaldte høit paa Gunnar i det samme. Han var efter hende og tok hende igjen: «Han faar dig ikke du er min, er duSiden brøtes de uten ord der ved døren. For Jenny stod det, som om altsammen kom an paa, om hun kunde faa den op og komme ind paa Gunnars værelse.

SIGURD. Hvad er der hændt med dig? HJØRDIS. Hvad der er hændt? Det ved jeg ikke; men sandt var det, du sagde idag, at Gunnar og Dagny stod mellem os; bort fra dem og fra livet vi; da kan vi blive sammen! SIGURD. Vi? Ha, du mener ! Jeg blev hjemløs i verden fra den dag du tog en anden til viv. Ilde handled du dengang!