United States or New Zealand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men det er, fordi jeg forstaar nu hvis det gik galt med dig jeg vet ikke, hvad jeg skulde gjøre. Jeg orker ikke at tænke paa det . Der er ikke den ting i verden jeg ikke skulde gjøre for at hjælpe dig fordi jeg er saa glad i dig, skjønner du.» «Aanei, Gunnar .» Hun stanset og saa skræmt paa ham. «Ja, naturligvis vet jeg, du er ikke forelsket i mig.
Med rimelige bøder skal jeg være fornøjet; vægrer Gunnar sig ved sligt forlig, så får han friste de kår, som følger på. KÅRE. Godt møde, hærmænd! ØRNULF. Hærmænds møde skattes sjelden godt. KÅRE. Er I hæderlige mænd, så tilsiger I mig fred iblandt jer; Gunnar herses husfolk står mig efter livet! ØRNULF. Gunnar herse! SIGURD. Så har du øvet ondt imot ham! KÅRE. Min ret har jeg øvet.
Saa de hadde været baade paa National og Riche og Amorsaler damerne hadde moret sig storartet. «Forresten saa blev jeg uvenner med dem. Jeg foreslog jo frøken Paulsen da, ser du, at bli med hjem til mig en aften silde » «Neimen Gunnar »
Især du. Vi skal be bort den der Gram næste gang jeg ser ham, skal jeg gaa bort til ham og være saa snil og søt, saa du tror det ikke. Vi skal be ham hjem og ta ham med ut jeg skal gjerne staa paa hodet for at more ham. Hører du Jenny du er bli paa mig nu vel?» «Ja Cesca.» «Gunnar tar mig ikke alvorlig,» sa hun tankefuldt. «Jo han gjør. Han synes bare, der er megen barnagtighet ved dig.
SIGURD. Ja ja, det har jeg lovet dig. DAGNY. Og jeg tør forvist tro at Hjørdis bedrog mig, da hun sagde at lidet var jeg dig værdig til viv? SIGURD. Ja ja, Dagny, lid på mit ord. DAGNY. Så er jeg glad igen og vil prøve at glemme alt det onde værk, som her er øvet. I de lange vinterkvælde vil vi tale sammen om Gunnar og Hjørdis, og
SIGURD. Ja, ja! står det så, da skjønner jeg nok at sagen må drives stærkt ifald det trænges om. ØRNULF. Det må den; men ubillig skal jeg ikke være, og Gunnar er mig nævnt som en hæderlig mand.
Vidt for jeg i viking og tjente mange konger udenlands med ens Gunnar sad hjemme. Hid under land kom jeg idag i lysningen, fordreven af uvejret; at Gunnar havde sin fædrenegård her nordpå var mig nok vitterligt, men Og i det ærinde for du hjemmefra? ØRNULF. Så er det. Havde jeg tænkt på ait søke dig, så vidste jeg lidet hvor du var at finde. Vel sandt, vel sandt!
Og du du blev bjørnens bane! SIGURD. Det blev jeg. I buret var mørkt, som under ravnens vinger; Hjørdis mente det var Gunnar, som sad hos hende, hed var hun af mjøden, hun drog en ring af sin arm og gav mig; det er den , du nu bærer. Og du blev natten over i buret hos Hjørdis? SIGURD. Mit sværd lå draget mellem os.
HJØRDIS. Så fortæl; jeg arbejder imens. SIGURD. Der var engang to unge hærmænd, som sejled fra Norge for at vinde gods og hæder; de havde tilsagt hinanden venskab, og holdt ærligt sammen så vide de end for om. HJØRDIS. Og de to unge hærmænd hed Sigurd og Gunnar? SIGURD. Å ja, vi kan kalde dem så.
Og nu laa det gravet ned i jorden, og hæslig, hæslig skulde det forandres og fortæres og opløses, til det blev en smule muld i mulden tilslut. Gunnar rystet av hulken, der han laa. Andre hadde eiet hende. Og de hadde besudlet hende og ødelagt hende, og de hadde ikke visst, hvad de gjorde. Og han hadde aldrig eiet hende.
Dagens Ord
Andre Ser