United States or Somalia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Om det var længe siden hans Øjne tog Skade? Så kunde han måske ikke læse heller? Ikke engang Aviser? Ikke engang Aviser, desværre! Manden så på mig. De syge Øjne havde hver sin Hinde, der gav dem et glasagtigt Udseende, hans Blik blev hvidt og gjorde et modbydeligt Indtryk. »De er fremmed her?« sagde han. Ja. Næppe.
«Nu skal du faa te og mat!» Jenny gjorde en bevægelse, som hun vilde reise sig, men blev sittende og sa rødmende: «Kanske du er saa snil og ringer for mig ». Heggen spiste som en ulv og snakket ustanselig imens.
Tony lo fornøiet, og gjorde sig store forhaabninger om at hans far muligens vilde la hans optegnelser trykke naar de kom hjem igjen. Mens han var ivrig optat med at begynde paa dette arbeide, kom Dale tilbake efter at ha sat Sir Ralph alene igjen paa sin første tørn ved styrehjulet.
Det vilde måske blive samme Tilfældet nu. Nej, det skulde ikke ske! Så jeg slet ikke, at han sad i Arbejde? »Var det ellers noget?« spurgte han. »Nej!« sagde jeg og gjorde min Stemme fast. »Hvornår må jeg få høre ind igen?« »Å, nårsomhelst De går forbi,« svared han, »om et Par Dage eller så.«
Da jeg endelig begav mig ud i Forstuen, forat gå tilsengs, kom Madamen efter mig, standsed på Dørstokken og sagde højt, mens hendes store, frugtsommelige Mave strutted ud imod mig: »Men det er sidste Nat, De ligger her, så De ved om det.« »Ja, ja!« svared jeg. Der blev vel kanske også en Råd til Husly imorgen, hvis jeg gjorde mig rigtig Flid for det. Et eller andet Skjulested måtte jeg dog finde.
Hun i herligt Selskab næsten al Europa gjennemstrøg, trængte til Jerusalem og Damask mod Østen frem, gjorde, da hun tog derfra, for at gjennemfare Vesten, Libanons Zenobia, Lady Stanhope, et Besøg.
Czaren ligeledes bleg løb, alt hvad han kunde, idet han med begge Hænder samlede de lange Skøder af sin Overfrakke sammen. Men han mistede ikke Aandsnærværelsen, han løb uafbrudt i Zigzag og gjorde det derved vanskeligt for sin Forfølger at sigte. Dette frelste ham; kun ét af Skuddene trængte igennem Slaget paa hans Frakke alle de andre fo’r forbi.
Resten var jo bare formaliteter, naar undtages at Hahn & Hinken en stund forsøgte at holde prisen temmelig stram.» «Men vi fik hende rimelig tilslut,» skjød Dick ind. «Doktor Sørensens attest og de mange latinske navnene gjorde kanske udslaget, og politimesteren havde jo med egne øine seet hvordan jeg saa ud. Ja, det var en lykke at Hahn havde bostonlag den kvelden.» «Og Hinken?» spurgte jeg.
Da vi havde gået nogle Skridt forbi Droscherne, standsed jeg op, gjorde min Arm fri og sagde: »Hør, min Ven, jeg ejer ikke en Øre.« Og jeg belaved mig på at gå min Vej. I Førstningen vilde hun ikke tro mig; men da hun havde fået føle efter i alle mine Lommer og intet fandt, blev hun ærgerlig, kasted på Hovedet og kaldte mig en Tørfisk. »Godnat!« sagde jeg.
Gå på, vilde jeg, gå lige på! Det var ikke bare på Frastand, jeg havde det med at gå på; det var ikke min Art og Beskaffenhed af Menneske. Jeg gjorde i at være Karl for min Hat og ikke slåes flad af en Rynke i Panden. Nej-nej, san, jeg havde endnu aldrig gået med uforrettet Sag fra en sådan Affære . . . . Og jeg gik på. »Nej . . . . nej, men . . . .?« Jo, mente jeg, det var Meningen det!
Dagens Ord
Andre Ser