United States or British Indian Ocean Territory ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg var ingen Helgen, ingen Dydsidiot, jeg havde min Forstand i Behold . . . . Og jeg tog Tæppet under Armen og gik ned i Stenersgaden Numer 5. Jeg banked på og trådte ind i den store fremmede Sal, for første Gang; Bjælden på Døren slog en hel Masse desperate Slag over mit Hoved. En Mand kommer ind fra et Sideværelse, tyggende, med Munden fuld af Mad, og stiller sig foran Disken.
Manden derude fortalte mig, at Politiinspektøren, umiddelbart før Kontorerne skulde lukkes, kom styrtende ind og spurgte efter Politichefen. Faa Minutter senere gik de begge i største Hastværk og i synlig Ophidselse til Guvernøren.
Det var forresten en specialitet som ikke betalte sig saa daarlig. De unge kjøbmandssønnerne var ikke knebne, især naar der var damer ombord. Men denslags business gik ud over nattesøvnen, og Dick stod mangen en god gang i maskinkappen og gjæspet og smaabandte for sig selv. Men han tiet klogelig stille.
Longley gik for at løse Kerr av, og Dale satte sig i salongen og pratet litt med gutterne. Litt før det blev aldeles mørkt, gik de forut og saa ned. Dypt nede kunde de saavidt se jorden, taaket og utydelig. Gutterne stod ved taarnvinduerne og saa ut. „Jeg ser en lang stripe av noget ikke langt foran os,“ meldte Jack. „Det maa vel være en fjeldkjede?“
Hans billede blev ved at hænge der men han var død. Det gik op for hende, hvad døden var. De, som var døde, eksisterte ikke uten i andres minde de andre kunde vilkaarlig slukke deres stakkars skyggeliv. Og saa var de slet ikke mere. Hun forstod, hvorfor moren blev saa ung og vakker og glad igjen. Hun saa det lys, som gik over hendes ansigt, naar Berner ringte paa deres dør.
Almuen som allerede var urolig, gjorde åbent oprør og vilde kåre ham til konge. NILS STENSSØN. Ha-ha-ha; det var jo mig! NILS LYKKE. Eder? NILS STENSSØN. Nu skal I høre, hvorledes det gik til. En dag kaldte Peder Kanzler mig for sig og lod sig forlyde med, at store begivenheder var i gære. Han bød mig drage ind i Norge til Østråt, hvor jeg måtte være tilstede på en bestemt tid
Der gled en let Rødme over hans Pande, idet hans slanke, muskelstærke Fingre med nervøs Hast rev Konvolutten op og fremdrog et stort Ark Papir, bedækket med Linier i vid Afstand fra hinanden, skrevne med en uregelmæssig, sammentrængt Haandskrift. Helene, der ikke syntes at være mindre utaalmodig end han, gik hen til ham og lagde Haanden paa hans Skulder for ogsaa at kunne læse i Brevet.
„Passiar! Rokhalsky er sikker nok,“ udbrød hun og gik hen imod Porten, som hun aabnede. Andrey lagde Mærke til, at der indenfor og paa de hvide Stentrin var Spor af mange og store Fødder, og idet han resolut greb hendes Arm og stak den ind under sin, trak han hende ud paa Gaden.
Når jeg havde fået den, så var den min, og der var visselig ikke Nød der, hvor den kom fra. Jeg måtte jo dog tage imod den, når den udtrykkelig blev sendt til mig; der var ingen Mening i at lade Bybudet beholde den. Heller ikke gik det an at sende tilbage en helt anden Tikrone, end den, jeg havde fået. Så der var intet at gøre ved det.
For et par aar siden var jeg i New York og støtte der paa en tysker, en rigtig fiks fyr, som gik under navn av professor Schultz. Siden er jeg kommet efter at han har paatagne navn i dusinvis og er helt igjennem en kjeltring. Han er høi, igrunden staut at se paa, med et busket, sort skjeg og nogen smaa, eiendommelig gjennemtrængende øine.
Dagens Ord
Andre Ser